perne fornemmelig synes at have betynget Bønderne med sine store Følger, for hvilke der skulle skaffes Kost og Rideskyds med mere. Biskop Orm synes hjemme i Norge som pavelig Collector at være bleven saa gammel i alskens Indkrævnings- og Inddrivnings-Forretninger, at han ogsaa som Biskop ikke beskjeftigede sig med stort andet, naar man undtager, at han i 1344 lod den hellige Biskop Gudmunds Been optage „for Jertegns Skyld“, hvorved det skal have viist sine at den Dug, hvori de i 30 Aar havde ligget indsvøbt, siden de sidst bleve vaskede, var uforraadnet og reen[1]. Forresten tales der fremdeles om Drab, om Afsettelser af Klosterforstanderne og om andre Tegn til Uvæsen. I 1344 kom den føromtalte Chorsbroder Aslak (Arnessøn) tilbage til Island, men denne Gang med kongelig Myndighed. Det siges dog ikke hvad hans Erende var, men da vi see baade Biskop Orm og Fuldmegtige for Biskop Jon saavelsom Hr. Grim Thorsteinssøn og flere andre anseede Lægmænd i det følgende Aar tilligemed Sira Aslak selv at drage til Norge, maa man næsten formode, at han har haft Befaling til at indstevne dem til Norge for at faa de Tvistigheder bilagte, der havde reist sig mellem Biskoperne og Lægmændene. Tillige maa han fra Erkebiskopen have haft det Hverv fremdeles at visitere, og at indkalde Biskoperne til det Provincialconcilium, som i September samme Aar skulde holdes i Bergen. Biskop Jons Fuldmegtige vare den oftere omtalte Sira Runulf, der ogsaa havde været brugt af hans Formænd i lignende Sendelser, og Presten Sira Einar Havlidessøn. Det er ovenfor (S. 451) viist, at alligevel hverken de eller Biskop Orm kom til at overvære Mødet, hvad der nu kan have været Aarsag dertil, da i alle Fald Sira Aslak selv kom tidsnok til at deeltage i Forhandlingerne. Aarsagen, hvorfor Biskop Jon selv blev hjemme, var maaskee især den, at han laa i Strid med den anseede Gisle Philipssøn i Hage og havde excommuniceret ham den 29de Juni 1344; det kom til Forliig mellem dem, medens de Andre vare i Norge. Ingen af disse kom tilbage førend i 1346, imidlertid sendtes en Islending, Gudmund Snorressøn, ud som Sysselmand, der siges ikke hvor. De til Norge indstevnte Herrer saavelsom Biskop Orm have vist været beordrede at møde lige for Kongen selv og hans Cantsler Arne for her at faa sit Mellemværende bilagt, og Biskop Orm maa ved denne Lejlighed ganske været gaaet af med Sejren, thi vi see, at han i Oslo den 10de Marts 1346 fik et i de gunstigste og mest omfattende Udtryk affattet Beskyttelsesbrev af Kongen, medens denne derimod tog Hirdstjornen fra Hr. Grim Thorsteinssøn og beskikkede ham alene til Lagmand paa
- ↑ Jertegnet bestod vel netop heri, at Dugen var heel og reen. Herom, saavelsom om alt dette, vedkommende Island, see Isl. Ann. Udg. S. 260–288.
