heder, han i den nysnævnte Sag havde kunnet skaffe, sandsynligvis for at klage til Kongen[1]. Heraf blev der dog intet, eller om det skete, kom der intet ud deraf. De er endog muligt, at Kongen gav hans Modstandere fuldkommen Ret, thi han synes at have fratraadt Hirdstjore-Embedet, det være sig nu frivilligt eller paa Kongens Bud, og besluttede derimod Aaret efter i Følge med den ovennævnte Sysselmand Gudmund Snorressøn at gjøre en Pillegrimsferd til St. Jago di Compostella. De sejlede fra Norge paa et Handelsskib, men det gik under med alle dem, der vare ombord. Man faar af hiin korte Beretning det Indtryk, at det egentlig var den urolige Broder Eystein, som vilde Hirdstjoren til Livs og tage Hevn for Guthorm, og at Biskopen kun efter hans Overtalelse tog Deel i Striden. Siden blev dog Forholdet mindre godt imellem dem og endte med formeligt Fjendskab, som det i det Følgende skal vises.
Kong Magnus, der i denne Tid trykkedes saa haardt af alskens Pengeforlegenheder, greb nu blandt sine andre Forholdsregler ogsaa til den højst mislige og fordærvelige, at han bortforpagtede Øens Indtægter paa en vis Tid. I Aaret 1354, da Olaf Bjarnessøn enten allerede var omkommen paa Søen, eller idetminste havde fratraadt Hirdstjore-Embedet, kom Ivar Vigsussøn af Holm, sedvanligviis kaldet Ivar Holm[2], ud til Island med det kongelige Budskab, at han havde lejet hele Landet med Skatter og Skylder paa tre Aar og derhos var udnævnt til Hirdstjore for samme Tid. En anden Beretning lyder saaledes, at han havde kjøbt Skatterne og alle kongelige Sager (Sagøren) for tre Aar. Saaledes er det endog ikke usandsynligt, at Kongen for at faa flere Penge paa engang har solgt eller rettere pantsat Indtægterne for tre Aar moden rund Sum engang for alle, som Ivar Holm bar vidst at skaffe ham, og som man kan være vis paa ikke paa langt nær svarede til Afgiftens virkelige Totalbeløb, medens det derimod nu var Ivar Holms Fordeel i disse tre Aar at udbringe Indtægterne til det højst mulige Beløb, det vil sige udsuge Folket saa meget som muligt, hvilket ogsaa var ham saa meget lettere, som han selv var beklædt med Hirdstjore-Embedet, og der saaledes ikke stod ham nogen overordnet Embedsmand ved Siden, som kunde see ham paa Fingrene. Men lignende Foranstaltninger med Island blev des-
- ↑ Isl. Ann. Udg. S. 284. Denne Begivenhed staar i Udgaven henførte til 1351, uagtet det udtrykkeligt nedenfor sees, at Olaf ikke kom til Island førend i 1352. Men de samme Haandskrifter, der omtale Olafs Ankomst, henføre udtrykkeligt Guthorm Asgrimssøns Henrettelse og deraf følgende Tvist til 1353.
- ↑ Han kaldes udtrykkeligt Ivarus de Holm, altsaa Ivar af Holm, i det Brev, hvorved den pavelige Nuncius Guido de Croix i 1364 indsatte ham til Undercollector af de pavelige Indtægter, Dipl. N. III. 339.
