Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/656

Denne siden er korrekturlest
638
Magnus Erikssøn og Haakon Magnussøn.

til Raudarthings og Thveitathings Kirker, som Biskop Viljam havde undladt i rette Tid at besette, hvorfor Udnævnelsen tilkom Erkebiskopen. Saadant som dette, er vist oftere indtruffet. De, som Eiliv udnævnte, vare bergenske Geistlige[1], og overhoved synes det, hvad ogsaa Beliggenheden gjør rimeligt, at Bergen var det Sted i Norge, hvormed Hjaltland især stod i Forbindelse. Det erfares endog, at Hjaltland efter et frivilligt Løfte af Indbyggerne, for at deres Land skulde være frugtbart, svarede en aarlig Afgift til St. Sunnivas Alter i Bergen af Meel, kaldet Sunnive Meel[2]. Men ellers stod vistnok den kirkelige Bestyrelse af Hjaltland under Archidiaconen, der upaatvivleligt enten udvalgtes af Capitlet i Kirkevaag, eller maaskee umiddelbart udnævntes af Biskopen, og denne Prælat var derfor vistnok stedse eller fordetmeste en Skotte. I 1360 nævnes som Archidiacon en Villjam Jonssøn af Buchan, der endnu findes i Embedet 1369[3] og maaskee allerede var udnævnt ved den Tid, vi her nærmest have for Øje.

57. Kong Magnus’s Strid med sin Søn Erik. Uroligheder i Sverige. Kong Haakon trolovet med Kong Valdemars Datter Margrete.


Vi vende nu tilbage til Kongerne og maa atter med Beklagelse gjentage, at Begivenhederne i Sverige nu optog den meste Opmerksomhed, saa at der lidet eller intet meldes om, hvad der foregik i Norge, ja at endog vore egne Breve tie stille om, hvad den unge Konge og hans Raadgivere toge sig fore. Kong Magnus ilede strax efter sit føromtalte Ophold i Bergen tilbage til Sverige, hvor vi allerede i December 1355 finde ham i Stockholm, og hvor han forblev i hele Aaret 1356, fornemmelig opholdende sig paa den østlige Kant[4], og optagen af alle de Stridigheder, der nu udbrød mellem hans Søn Erik og hans Yndling Hertug

  1. Samll. VI. S. 502. De saaledes udnævnte Prester heed Thorkel Haanevssøn og Herbrand. Muligt, at den første oprindeligt har været fra Øerne, hvor Navnet Haanev var hyppigt.
  2. Suhm, XIII. S. 368. Naar der tales om „Frugtbarhed“, synes det, som om man nærmest maatte have tænkt paa riigt Fiskeri.
  3. See det nysnævnte Brev af 1360, Dipl. N. III. 310, samt Forliget af 1369, D. N. I. 404. I 1391 var der en Archidiaconus ved Navn Walter af Buchan, maaskee Brodersøn af denne, D. N. II. 525.
  4. Kongen og Benedict Algotssøn var den 8de Decbr. 1355 i Stockholm, Dipl. N. III. 287, ligeledes finde vi Magnus i Stockholm den 21de og 23de Febr. Den 21de Marts var han i Uppsala (ved Markedet?), den 1ste April sad han Dom paa Thorsharg (Thorshella), den 13de Mai var han atter i Stockholm, den 2den Juli formodentlig i Ljodhuus (D. N. II. 332), den 25de atter i Stockholm, den 18de Septbr. i Arboga, den 28de i Stockholm, ligesaa 28de Octbr. og 15de Novbr.