ham fra det Bann, der endnu hvilede over ham siden hans Deeltagelse i Erkebiskop Jens’s Fængsling, og medgav ham endog til Kong Christopher selv trende Breve, fremdeles af samme Dag, hvori han „paa Grund af hans Fortjenester og den Kjærlighed, hvormed det apostoliske Sæde omfatter ham“, tilstod ham forskjellige Begunstigelser[1]. Erkebiskopen tilligemed Nuncien maae være komne til Danmark omtrent samtidigt med Forhandlingerne paa Baagahuus, thi Forliget, der siges efter lang Forhandling at være kommet istand, er dateret Roeskilde den 26de August[2]. Hovedbetingelserne var at Kongen skulde eftergive alle Pengefordringer til Erkebiskopen, og lade ham faa Bornholm med Hamershuus tilbage, imod at Erkebiskopen skulde godtgjøre Marsken Ludvig Albrechtssøn af Gleichen de Udgifter, han havde haft med at indtage og forsvare dem. Men da Ludvig nødig gav Slip paa Bornholm, laa heri allerede et nyt Tvedragtens Frø. Heller ikke blev der endnu for det første noget af Kroningen, der ej fandt Sted førend 1324. Kong Christopher søgte imidlertid at sikkre sig ved Modforbindelser med andre nordtydske Fyrster, om han end ikke havde nogen nøjagtig Forestilling om hvad der var i Gjere imod ham, da hiint Forbund vistnok saavidt muligt holdtes hemmeligt. Disse nordtydske Fyrster var hans Vasall, Vitzlav af Rügen, der i Vordingborg den 27de Mai hyldede ham som sin Herre, og lovede at staa staa ham bi mod alle hans Fiender, dernæst Herrerne af Werle, og Hertugerne Otto og Vartislav af Stettin, der d. 11te Juni forbandt sig med hinanden om at tjene „deres Herre den danske Konge“ med et vist Antal Tropper, og ej indgaa Forlig uden at have erobret visse mecklenburgske Slotte[3].
Men hvad der især kom Christopher til Hjelp, og nødvendigviis maatte forandre Grev Henriks Stilling lige overfor ham, var at Medlemmerne af det svenske Raad, formodentlig ved at faa nærmere Underretning om de Planer, man havde fore, og med Forfærdelse at imødesee den uberegnelige Fare, hvori Hertugindens Egenmægtighed og Knut Porses Hensynsløshed kunde styrte saavel den unge Konge som Riget, nu gjorde alvorlige Skridt til at afverge Faren, førend det var for sildigt, og i det Øjemed indgik et indbyrdes Forbund, sigtende til at betage Hertuginden og hendes Yndlinger deres skadelige Magt. Dette Forbund oprettedes i Skara d. 20de Juli, og da der blandt de Herrer, som deeltog deri, findes flere, som hidtil nævnes blandt Hertugindens Tilhængere, nemlig Matthias Ketilmundssøn, Haakon Læma, Nikolas Bjørnssøn, Matthias Nikolassøn og begge Neskonungs-Sønnerne,
