Magnus tog til at begynde aabenbare Fjendtligheder og med dobbelt Iver drive Underhandlingerne med Kong Valdemar, med det Resultat, at nu virkelig en Trolovelse mellem Kong Haakon og Valdemars Datter Margrete blev aftalt. Kong Haakon, der i Begyndelsen af Aaret havde gjort en større Rundreise paa Oplandene, hvorom der i det følgende skal blive talt, tom selv i October 1358 personligt ned til Vardberg[1], og det er ikke usandsynligt, at han bragte sin Fader nogen Hjelp. Det aftaltes, at han, hans Fader og Moder i Julen skulde besøge Kong Valdemar i Kjøbenhavn, og i den Anledning var det ogsaa, at Kong Valdemar skyndte sig saa tilbage fra Mødet med de jydske Herrer i Slagelse. Men Kong Magnus kunde dog ikke indfinde sig til den bestemte Tid[2]. Eriks Anliggender synes at have optaget ham. I de første Dage af December saa nemlig Erik sig nødt til personligt at begive sig til ham, som da opholdt sig i Lund, og indgaa et nyt Forliig, hvorved han underkastede sig den Kjendelse, som denne den 2den Søndag efter Paaske i det følgende Aar skulde afsige i Helsingborg, og gav Biskop Nikolas af Linkøping, Erngisl Jarl og Hr. Nikolas Thuressøn Fuldmagt til paa sine Vegne at afgjøre det fornødne med Kong Magnus, Dronning Blanche, Kong Haakon og Erkebiskop Jakob angaaende Slotte, Landskaber o. s. v. Som dem, der med Magnus skulde være indbegrebne i dette Forliig og saaledes betragtedes som Medforbundne i Fejden mod Erik, nævnes udtrykkeligt Dronning Blanche, Kong Haakon, og fornemmelig „vor kjære Broder Kong Valdemar af Danmark, hans Tjenere og Hjelpere“. Kongen lovede paa sin Side, at naar han havde afsagt denne Kjendelse, og Erik vilde efterkomme den, skulde han inden 8Dage give ham Helsingborg tilbage, og hvis Kongen døde inden hiin bestemte Dag, skulde den, der sorte Befalingen paa Slottet i hans Navn, ligeledes overlade det til Erik. Told af Magnus’s Mænd, hvorblandt ni Riddere, beseglede Brevet med ham[3]. Da dette Forliig kom saa sildigt istand som 10de December, er det let forklarligt, at andre i
- ↑ Den 23de Oktober see vi Haakon medbesegle et Brev, hvorved Kong Magnus i Vardberg pantsatte Gaarden Aranes til Peter Duva.
- ↑ Dette siges udtrykkeligt i det ofte anførte Chron. l. c. p. 220; vel nævnes ikke, at Kong Haakon ventedes, men da vi af Brevene see, at han da var hos Faderen, falder dette af sig selv.
- ↑ Hadorphs Udgave af Riimkrøniken, 2det Bind, S. 32.
Chr. Nicolai Archiepiscopi (Scr. r. D. VI. 530) taler og derom, men angiver urigtigt Aaret til 1359. Sandsynligviis var Jakob endnu fangen d. 1ste Marts 1358, da Eriks Cantsler Markus, Chorsbroder i Linkøping, i denne Stad som Fuldmegtig for Henrik Biscop, den pavelige Inddriver, forkyndte ham den føromtalte Dom af 1355 og paalagde ham at betale sin Andeel af det store Laan under Banns Straf. Samtid. Copi i det vaticanske Archiv.
