over til Skaane[1]. Det lader dog til, at Magnus, da han kom til nogen Besindelse, begyndte at angre sine overilede Løfter, og at han i alle Fald ikke ved strax at oplade Helsingborg til Valdemar eller tage virksomt Deel i hans Krigsforetagender aabenbart vilde vise sig som den første til at bryde den med Sønnen nys sluttede Fred. Dette var formodentlig Aarsagen, hvorfor Valdemar først rettede sine Bevægelser mod den østlige Deel af Skaane og mod Bleking, hvor han indtog Sølvesborg tilligemed andre Slotte[2]. Men Mangel paa Proviant nødsagede ham, besynderligt nok, til snart at vende tilbage igjen, og da denne Mangel, som vanskeligt kunde have opstaaet, hvis Magnus havde understøttet ham efter Aftale, er et Tegn paa, at denne har været aldeles uvirksom, kan man let forstaa, at Valdemar kunde nære nogen Uvilje eller Mistanke til ham, og, som det heder, „for dog ikke at vende tomhændet tilbage“ førte to af Magnus’s egne Krigsmænd fangne med sig til Sjæland og lod dem strengt bevogte. Han vilde vel i deres Personer idetmindste have en Sikkerhed for Opfyldelsen af Kongens Løfte om Helsingborg. Men Magnus, afskrækket herved, tænkte nu mindre end nogensinde paa at opgive Slottet. Imidlertid havde ogsaa Erik samlet en talrig Hær af Frelsemænd og Bønder, med hvilken han i Begyndelsen af April rykkede ind i Skaane og erobrede de af Valdemar tagne Slotte tilbage[3]. Magnus og Haakon synes ikke at have gjort nogen
- ↑ Det maa have været allerede i Febr. eller Marts, siden Chr. af 1357–63 udtrykkeligt beretter, at Valdemar var dragen hjem, førend Erik kom med sin Hær til Skaane, og did var han allerede kommen før 13de April, see nedenfor. Kongens Besøg hos Valdemar og Trolovelsen maa altsaa være skeet i Januar 1359.
- ↑ Saaledes det nysnævnte Chronicon. Valdemar maa have gjort Begyndelsen med Malmø, da man har et Brev dateret 1ste Mai fra en Borger i denne Stad, Matthæus Merr, til Raadet i Lübeck, hvori han klager over, at da Valdemar med en heel Mængde Folk (cum magna turba populorum) var kommen til Skaane, havde Brevskriveren betroet en Lübecker, Hans Berthof, en Pakke Varer at gjemme, for at Fjenden ej skulde røve dem, men Pakken var forkommet. Lappenbergs Sartorius II. 464.
- ↑ Allerede før 2den Marts havde Erik begyndt at udskrive Tropper, thi ved Brev, dateret fra Stockholm denne Dag, fritog han Vorfruberges Kloster, Bønder og Lejlændinger fra „den nys paabegyndte Udskrivning“ (Br. i sv. Rigsarchiv). Den 4de Marts laante Nic. Thuressøn paa hans Vegne 200 Mk. Pen. af Gudheems Kloster (sammesteds). Den 13de April udstedte Erik „fra sin Hær i Skaane“ Beskyttelsesbrev til Lübecks, Rostocks, og maaskee flere tydske Stæders Borgere, hvori det heder, at han i disse Dage var kommen med sin Hær til Skaane, at det gjorde ham ondt at høre, at nogle af hine Borgere, der med sine Varer var ankommen til Skaane, havde lidt Plyndring, hvorfor han herved tog dem i sin Beskyttelse, strengeligen forbydende Enhver at gjøre dem Fortred. (Lappenbergs Sartorius II. 463). Hans Hær
