Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/687

Denne siden er korrekturlest
669
1358. Kong Haakon fornyer Oslo’s Privilegier.

ringstiltrædelse i August 1355 og indtil Begyndelsen af 1358[1]. Dette kan ikke alene grunde sig i den tilfældige Omstændighed, at de muligtviis udgivne Breve og Forordninger kunne være tabte. Der maa have været en særegen Aarsag dertil. Alene hans Ungdom kan ikke have været i Vejen, ligesaalidet som hans Fraværelser hos Faderen i Sverige, om de maaskee have været hyppigere, end vi af de forhaandenværende Oplysninger kunne paapege; thi Cantsleren maatte, ligesom han sidenefter gjorde, kunne have udstedt Breve i hans Navn. Derfor maa man næsten formode, hvad der ovenfor er antydet, at Orm Eysteinssøns Fald har staaet i nogen Forbindelse hermed; at denne maaskee, engang i Besiddelse af Magten, og paany ophøjet til Drottsete af Kong Magnus, har lagt den unge Konge Hindringer i Vejen for at gjøre sin Myndighed gjeldende, og at derved etslags Mellemrige er opstaaet, som vedvarede, indtil Kong Haakon i Begyndelsen af 1358 fik Magten i Hænde og Hr. Orm strax efter paa en saa voldsom Maade blev styrtet.

Kong Haakons første bekjendte Forordning[2], nemlig en Fornyelse af Faderens Friheds- og Rettigheds-Brev for Oslo (see ovenf. S. 455), er merkelig, fordi den Ord til andet gjentager de fleste Bestemmelser i dette, og navnlig dem, over hvilke der nys var blevet klaget saa sterkt fra Rostock, fordi de sigtede til at hindre de saakaldte „gjestkomne Mænd“ fra at vinde Fordelen fra Byens bosatte Borgere ved Udsalg i Smaat, Opkjøb af hinanden indbyrdes, Bissekræmmeri paa Landet og Forprang. Altsaa havde disse Klager ikke hjulpet. Aarsagen kan maaskee have været det spendte Forhold, hvori Hertug Albrecht, Rostocks Skytsherre paa den Tid, stod med Kong Magnus og følgelig med Kong Haakon. For Stadens Borgere nedsattes derimod den i det forrige Frihedsbrev fastsatte Bod for Vagtforsømmelse fra fire Mkr. til 12 Ører. Endvidere blev det Borgerne indskærpet at holde sig alle de Bestemmelser efterrettelige, som Lagmanden, Raadmændene og Gjaldkyren fastsatte og bekjendtgjorde paa Bymøde, naar de ej streed mod Loven. Dette var vel en Foranstaltning, som Kongens hyppige Fraværelser i Sverige gjorde nød-

  1. Den eneste Undtagelse kunde være den, som omtales i hiint Vidnesbrev af 30te August 1357, hvorved to Mænd paa Follo erklære, at de hiin Dag paa Aas hørte Provst Peters Lensmand, (nemlig i Syslen paa Follo, der laa til Mariekirken), Lodin Hallkelssøn oplæse Kong Haakons Brev, hvorved han „selv for sig stevnede Thryrik paa Hove med en Maaneds Varsel for vor Herre Kongen paa Baagahuus“. Men da Udtrykket her synes at vise, at det ej var for Haakon, men for Magnus, at hiin Thryrik indstevntes, og at Haakon, som formodentlig just da var hos Faderen, alene har udført et ham af Faderen givet Hverv, (Dipl. N. I. 350), bliver dette i allefald ikke at betragte som nogen vigtigere Regjeringshandling.
  2. Norges gl. Love III. S. 176–178.