Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/699

Denne siden er korrekturlest

681

1358. Johannes Guilabertis sidste Opkrævninger i Norge.

i norsk Smaamynt; i Afdrag paa Restancer af Treaarstiende 4 Mr. Ører 2 Ertoger norske Penge og i Fireaarstiende 198 Mk. 6 Ører Ertoger 1 Pen. norsk^[1]. Fra Stavanger reiste Nuncien videre til Bergen, hvor han en Dag i Juli^[2], og i Overvær af Predikebrødrene Aake Ivarssøn og Valter, samt Guthorm Haraldssøn Prest til Mariekirken, modtog Opgjør af Biskop Gisbrikt samt hans Chorsbrødre Oddgeir Thorsteinssøn og Helge Hallsteinssøn, der i Rumaskat for de 6 Aar 1353–1358 betalte 215 Mk. 1 Øre i de nu casserede kobberblandende Myntsorter, kaldte Gunnarspening og Flosepening^[3], 19 Sh. 8 P. Sterling, beregnet til 6 Mk. 4 Ør. 12 Pen.; 4 gamle franske Guld-Écus af Kong Philips, beregnede til 4 Mk. 4 Ører, samt 4 Piemontesiske Guldgylden, beregnede til 4 Mk. norsk Courant. Alle disse Penge havde i sin Tid været hævede af en afgangen Chorsbroder Olaf Simonssøn. Dernæst betalte de, fremdeles i Rumaskat, hævet for de fire Aar 1353–1357 af Chorsbroder Sigurd Ivarssøn, 85 Mk. 6 Ører 2 Ertoger norsk Courant; 21 Mk. 6 Ør. i den nu casserede svenske Mynt^[4], beregnet til 14 Mk. 4 Ører; i smaa norske Penge, sedvanligt kaldet Skevpeninger, 5 Mkr., fremdeles 13 Sh. 2 Pen. Sterl., beregnet til 4 Mk. 3 Ører 3 Pen. norsk Courant. Endelig betalte de hvad Chorsbroderen Erlend Jonssøn havde hævet for Aaret 1357, nemlig 32 Mk. 2 Ør. norsk Courant og 2 Sti. 7 Pen. Sterl. beregnede til 7 Ører, samt 4 Ører 1 $\scriptstyle {\frac {1}{2}}$ Ertog i Skevpeninger, beregnede til det samme i daværende norske Courant. For de 4 Aar 1349, 1350, 1351 og 1352 havde daværende Abbed Arnulf i Hovedø og Ingjald, nu Prior sammesteds, modtaget Opgjør. Endvidere betalte Biskopen og Chorsbrødrene i Restancer paa Treaarstiende 5 Mk.; og som endnu ubetalte Fordringer opstilledes 72 Mk. hos Magister Capellarum, 6 Mk. hos Presten til Fane, og 3 Mk. hos Presten til Herdla, hvilke disse Geistlige som

↑ Heri, siges der, var iberegnet 6 Mkr. brendt Sølv, to Écus, en keiserlig, en af forhenværende Kong Philip af Frankrige, begge tilsammen regnede for 18 Ører 2 Ertoger; samt 2 piemontesiske Gylden, tils. for 2 Mkr., og 9 Pd. 9 Sh. 6 Pen. Sterling, regnede for 63 Mkr. 4 Ert.
↑ Dagen er ikke angiven, men det maa have været allerførst i Juli, siden han endnu den 24de samme Maaned kunde være tilbage i Oslo efterat have lagt Vejen om Nidaroos.
↑ Disse Slags casserede (reprobata) Pengesorter siges at være cuprea, d. e. af Kobber, hvilket neppe betegner, at de vare Kobberpenge, men alene at de vare sterkt blandede med Kobber.
↑ Om denne svenske Myntsort heder det, at den før gik ligt og til samme Cours, som den endnu brugelige norske; man seer, at den siden regnedes ⅓ mindre. Dette maa da være den Myntsort, der var afskaffet fra 22de Februar 1354 af, (se ovenf.)

[1] Heri, siges der, var iberegnet 6 Mkr. brendt Sølv, to Écus, en keiserlig, en af forhenværende Kong Philip af Frankrige, begge tilsammen regnede for 18 Ører 2 Ertoger; samt 2 piemontesiske Gylden, tils. for 2 Mkr., og 9 Pd. 9 Sh. 6 Pen. Sterling, regnede for 63 Mkr. 4 Ert.

[2] Dagen er ikke angiven, men det maa have været allerførst i Juli, siden han endnu den 24de samme Maaned kunde være tilbage i Oslo efterat have lagt Vejen om Nidaroos.

[3] Disse Slags casserede (reprobata) Pengesorter siges at være cuprea, d. e. af Kobber, hvilket neppe betegner, at de vare Kobberpenge, men alene at de vare sterkt blandede med Kobber.

[4] Om denne svenske Myntsort heder det, at den før gik ligt og til samme Cours, som den endnu brugelige norske; man seer, at den siden regnedes ⅓ mindre. Dette maa da være den Myntsort, der var afskaffet fra 22de Februar 1354 af, (se ovenf.)

[1]

[2]

[3]

[4]