Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/699

Denne siden er korrekturlest
681
1358. Johannes Guilabertis sidste Opkrævninger i Norge.

i norsk Smaamynt; i Afdrag paa Restancer af Treaarstiende 4 Mr. Ører 2 Ertoger norske Penge og i Fireaarstiende 198 Mk. 6 Ører Ertoger 1 Pen. norsk[1]. Fra Stavanger reiste Nuncien videre til Bergen, hvor han en Dag i Juli[2], og i Overvær af Predikebrødrene Aake Ivarssøn og Valter, samt Guthorm Haraldssøn Prest til Mariekirken, modtog Opgjør af Biskop Gisbrikt samt hans Chorsbrødre Oddgeir Thorsteinssøn og Helge Hallsteinssøn, der i Rumaskat for de 6 Aar 1353–1358 betalte 215 Mk. 1 Øre i de nu casserede kobberblandende Myntsorter, kaldte Gunnarspening og Flosepening[3], 19 Sh. 8 P. Sterling, beregnet til 6 Mk. 4 Ør. 12 Pen.; 4 gamle franske Guld-Écus af Kong Philips, beregnede til 4 Mk. 4 Ører, samt 4 Piemontesiske Guldgylden, beregnede til 4 Mk. norsk Courant. Alle disse Penge havde i sin Tid været hævede af en afgangen Chorsbroder Olaf Simonssøn. Dernæst betalte de, fremdeles i Rumaskat, hævet for de fire Aar 1353–1357 af Chorsbroder Sigurd Ivarssøn, 85 Mk. 6 Ører 2 Ertoger norsk Courant; 21 Mk. 6 Ør. i den nu casserede svenske Mynt[4], beregnet til 14 Mk. 4 Ører; i smaa norske Penge, sedvanligt kaldet Skevpeninger, 5 Mkr., fremdeles 13 Sh. 2 Pen. Sterl., beregnet til 4 Mk. 3 Ører 3 Pen. norsk Courant. Endelig betalte de hvad Chorsbroderen Erlend Jonssøn havde hævet for Aaret 1357, nemlig 32 Mk. 2 Ør. norsk Courant og 2 Sti. 7 Pen. Sterl. beregnede til 7 Ører, samt 4 Ører 1 Ertog i Skevpeninger, beregnede til det samme i daværende norske Courant. For de 4 Aar 1349, 1350, 1351 og 1352 havde daværende Abbed Arnulf i Hovedø og Ingjald, nu Prior sammesteds, modtaget Opgjør. Endvidere betalte Biskopen og Chorsbrødrene i Restancer paa Treaarstiende 5 Mk.; og som endnu ubetalte Fordringer opstilledes 72 Mk. hos Magister Capellarum, 6 Mk. hos Presten til Fane, og 3 Mk. hos Presten til Herdla, hvilke disse Geistlige som

  1. Heri, siges der, var iberegnet 6 Mkr. brendt Sølv, to Écus, en keiserlig, en af forhenværende Kong Philip af Frankrige, begge tilsammen regnede for 18 Ører 2 Ertoger; samt 2 piemontesiske Gylden, tils. for 2 Mkr., og 9 Pd. 9 Sh. 6 Pen. Sterling, regnede for 63 Mkr. 4 Ert.
  2. Dagen er ikke angiven, men det maa have været allerførst i Juli, siden han endnu den 24de samme Maaned kunde være tilbage i Oslo efterat have lagt Vejen om Nidaroos.
  3. Disse Slags casserede (reprobata) Pengesorter siges at være cuprea, d. e. af Kobber, hvilket neppe betegner, at de vare Kobberpenge, men alene at de vare sterkt blandede med Kobber.
  4. Om denne svenske Myntsort heder det, at den før gik ligt og til samme Cours, som den endnu brugelige norske; man seer, at den siden regnedes ⅓ mindre. Dette maa da være den Myntsort, der var afskaffet fra 22de Februar 1354 af, (se ovenf.)