pen for Rumaskat og Fireaarstiende. I Rumaskat betaltes for de sex Aar fra 1352 til 1357 inclusive 239 Mk. 7 Ør. 6 Pen., og i Fireaarstiende 1075 Mk 2 Ert. 2 Pen. Fremdeles Annater af den Præbende under Oslo Kirke, der efter Erkebiskop Paal var bleven overdragen til Sira Thore Gunnarsøn, 30 Mk. norsk, samt en Sølvskaal med forgyldt Fod, vejende 19 Øre, og et Stykke Guldbrokade, vurderet for 5 Guldgylden, testamenteret af Sira Eiliv, Prest ved St. Andreas Kirke i Oslo, i Hjelp til det hellige Land. Hermed vare hans Opkrævninger for Norge denne Gang sluttede. I Rumaskat havde han modtaget noget over 720 Mk. norsk, i Fireaarstiende lidt over 3119 Mk., tilsammen omtrent 3840 Mk., hvilket tillagt de ovennævnte Smaasummer kan regnes paa det nærmeste for 3900 Mk.; efter den angivne Cours af 3 Sh. Sterling for 1 Mk. norsk Courant udgjør altsaa dette 585 Pd. Sterling, hvilken omtrent svarer til det Tidobbelte i vore Penge: just ingen betydelig Sum at bringe hjem til den pavelige Kasse[1].
Nuncien begav sig nu atter til Sverige, hvor han i September Maaned befandt sig paa Stockholms Slot. Da Kongesønnen Erik samtidigt var der, tyder dette saaledes paa en venskabelig Forbindelse og visse Forhandlinger mellem dem, og det torde ikke være saa usandsynligt, at Nuncius idetmindste har forsøgt paa at tilvejebringe en bedre Forstaaelse mellem ham og Faderen. Aarsagen, hvorfor Nuncien nu opholdt sig i Stockholm, synes forøvrigt at være den, at han endnu ikke havde modtaget Indbetalingerne fra Aabo Biskopsdømme. Disse synes heller ikke at være indkomne: der findes ingen Qvittering enten for Rumaskat eller Fireaarstiende derfra, men alene for Annater, indbetalte af et Par enkelte Chorsbrødre. Ogsaa fra nogle andre Chorsbrødre i Strengnes og Uppsala, modtog Nuncien ved samme Lejlighed Annatpenge. Det hele Beløb af den i Sverige nu indkomne Fireaarstiende var omtrent 2580 Mk., altsaa ikke saa stort, som det fra Norge, men det maa erindres, at intet var indkommet fra Finnland, og at maaskee ogsaa allerede noget var indbetalt tidligere. Beløbet for begge Riger tilsammen var saaledes omtrent 5700 Mk. eller 855 Pd. Sterling, svarende til det Tidobbelte i vore Tider, altsaa et temmelig tarveligt Udbytte. Da nu ellers dette Beløb kun ligger indenfor Grændserne af den Halvdeel af Fireaarstienden, som tilfaldt Paven, maa det ansees for vist, at Kongen for sin Part idetmindste har faaet ligesaa meget, om ikke noget mere;
- ↑ Man seer her fremdeles, at Oslo Biskopsstol, om ikke i sig selv var den største og indtægtsrigeste for Biskopen, dog var den, der indeholdt de fleste og bedst lønnede geistlige Embeder. Forholdet mellem alle fem Biskopsstole kan efter de angivne Summer betegnes som: Oslo 11, Nidaroos, 10, Bergen 5, Hamar 4, Stavanger 2.
