Denne siden er korrekturlest
691
1360. Kong Valdemar erobrer Skaane.
samlet, hvormed han, vistnok omtrent ved Midten af Juni Maaned, satte over til Skaane, ledsaget af sin Søn Christopher, der nys var udnævnt til Hertug af Laaland, Hertug Erik af Saxen, og maaskee flere andre Fyrster – idetmindste kom de senere til –, og underlagde sig nu, som det synes, i meget stor Hast det aabne Land, og besatte flere Stæder, navnlig Malmø, faa at han allerede den 10de Juli, da han netop havde begyndt at belejre Helsingborg, kunde rose sig af „at Gud nu havde forhjulpet ham til Skaane, hans rette Arveland“[1].
- ↑ Om Valdemars Udrustninger see Chr. af 1363 i Asmuss. og Mich. Archiv. l. c. 225. At det forøvrigt maa være gaaet saaledes til, som her ovenfor antydet, idetmindste hvad Tiden angaaer, skjønt Skaanes Indtagelse ellers plejer at henføres til en noget sildigere Tid af Aaret, er af flere Omstændigheder indlysende. For det første siges det udtrykkeligt i Erkebiskop Nikolas’s Biskopskrønike (Scr. R. D. VI. S. 630), at Kong Valdemar begyndte Helsingborgs Belejring den 9de Juli (in profesto Canuti regis & martyris), og Erkebiskop Nikolas havde selv været et samtidigt Vidne til disse Begivenheder. Desuden findes der endnu i Lübecks Archiv et af Kong Valdemar udstedt og med hans Segl forsynet Sikkerhedsbrev for de (hanseatiske) Kjøbmænd, der ville besøge hans Land (d. e. Skaane), dateret „foran Helsingborg Slot Fredag før St. Margrete-Aften 1360“, hvori det udtrykkeligt heder, „at eftersom Gud nu havde forhjulpet ham til hans Arveland Skaane, saa havde han efter Samraad med fine Frænder og Venner, saavelsom de Høvedsmænd og andre Mænd, der nu laa i Felten med ham og vare hos ham, besluttet følgende“ o. s. v. Brevet er aftrykt i Lappenbergs Sartorius li. 476. Fredag før St. Margrete kan enten være 10de eller 17de Juli, alt eftersom man regner St. Margrete-Dag til 13de eller 20de Juli. Nu er det vel saa, at man i alle norske og svenske, samt de fleste danske Kalendariet: kun finder den sidstnævnte Dag helliget St. Margrete, medens derimod alle tydske, idetmindste nordtydske, have hendes Navn ved den 13de; men da dette Brev er skrevet paa Plattydsk, altsaa af en tydsk Secretær, bør man antage, at han ogsaa har regnet Dagen paa tydsk Viis, saameget mere som der i den Beretning, der samtidigt blev opsat af en rostocksk Gesandtskabsnotar, og som vi strax efter komme til at omhandle, tales om St. Margretedag paa en Maade, der tydeligt viser, at dermed menes den 13de Juli. Men sæt endog, at hiin Udstedelsesdag er den 17de og ikke den 10de Juli; Forskjellen gjør lidet til Sagen, og Valdemar betragtede sig alligevel endnu i Juli som Skaanes Herre, hvis Erobring saaledes gaar forud for Belejringen af Helsingborg, og kan heller ikke være skeet i en saadan Haandevending, at den ej idetmindste maa have medtaget en tre eller fire Uger, altsaa taget sin Begyndelse Endnu i Juni. Vi ville strax nedenfor see, at Valdemar den 4de Juli var i Malmø, altsaa havde han vel da besat denne Stad. Naar Styffe i fine „Bidrag“ S. XXVII, XXIX, antager, at hiin Angivelse i Biskopskrøniken, at Helsingborgs Belejring begyndte den 9de Juli, er urigtig, og at man heller i dets Sted burde sætte den 10de August, da har han formodentlig ikke bemerket det nysanførte Brev, der er uimodsigeligt. Hans Hovedgrund, at Valdemar ifølge den nysnævnte Gesandtskabsberetning havde Stædernes Borgermestre til Bords hos sig i Kjøbenhavn den 9de, og den 10de sendte dem Bud, at han skulde paa Jagt, bliver af mindre Vegt, naar man betænker den korte Afstand mellem
