Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/717

Denne siden er korrekturlest
699
1360. Forhandlinger om Helsingborgs Overgivelse til Valdemar.

vendte tilbage til Helsingør, overgivet Slottet til Hertug Albrecht, og med sine egne Krigsmænd trukket sig et Par Mile længere mod Nord, til Rygnabro ved Engelholm, hvor han for det første lod dem blive tilbage forat hindre Fjenden fra at trænge ind i Halland, medens han selv ilede op til det øvre Sverige, maaskee for at sikre sig Forsterkning, om den skulde behøves. Der gives nemlig Breve, som vise, at Kong Magnus i de første Dage af August var heelt oppe i Østergøtland og Sødermanland[1], medens derimod Erngisl Jarl med flere Krigshøvdinger laa ved Rygnabro, saaledes som det ovenfor er nævnt, og tilstod den 13de August paa Kongerne Magnus’s og Haakons Vegne Hertug Albrecht et Par Dages Lejde til at besøge dem og vende tilbage til Helsingborg[2]. Det er heraf klart, at Magnus endnu ikke betragtede Krigen tilendebragt, men alene midlertidigt afbrudt ved en Vaabenhvile, og hans Besøg idet øvre Sverige, hvorfra han allerede i September var kommen tilbage til Halland[3], kan saaledes neppe have haft anden Hoved-Hensigt end den nys antydede. Imidlertid vedblev Underhandlingerne ved Helsingborg, og de drejede sig nu ikke mere om Stridsspørsmaalet mellem Magnus og Valdemar, men derimod om Valdemars og Albrechts eget Mellemværende, og om dennes Forhold til andre tydske Fyrster: med andre Ord, om de Betingelser, paa hvilke han var villig at overlade Valdemar Slottet. Den 10de August sluttedes der tvende Tractater mellem Albrecht og Her-

  1. Styffe anfører (Bidrag S. XXVIII.) et Brev, som Magnus udstedte i Skeninge Mandag efter „de syv Brødres Dag“ (septem fratrum): og forklarer denne Benævnelse ganske rigtigt ved „Syvsoverdagen“, der ellers kaldes „septem dormientes“ 27de Juli, hvorved Mandagen derefter bliver 3die August, da den 10de Juli, som ellers i den romerske Kalender kaldes Syvbrødredagen, i de nordiske var Knut Konges Dag, og vi desuden have seet, at Magnus Mandagen derefter, eller den 13de Juli, var i Helsingborg. Den 7de August udstedte Magnus et Brev paa Konungsnes, en ogsaa ovenfor omtalt Kongsgaard, beliggende paa Færinge-Øen i Mælaren. Altsaa var han i de Egne allerede fra Begyndelsen af August, medens hans Mænd laa ved Rygnabro.
  2. Dette Brev (udstedt af Erngisl Jarl, Magnus Nikolassøn, Fjallar Piil og Gotskalk Skarpenberg), er allerede ovenfor omtalt; Originalen findes i det storhertugelige Archiv i Schwerin, og det er aftrykt i Styffes Bidrag, No. 25, S. 42. Det er udstedt af hine Krigsmænd i begge Kongerne Magnus og Haakons Navn, og gjelder for Albrecht og hans Ledsagere. Det maa være dette Brev, hvortil Suhm sigter, naar han (XIII. 423) siger, at den 13de August udstedtes sikkert Lejde for Albrecht og hans Søn Henrik af Kongerne Magnus og Haakon samt de svenske og norske Stænder, uden at han dog anfører, hvorfra han har det; han lægger ligeledes til, at Valdemar, Christopher og Hertug Erik udstedte et lignende Lejdebrev.
  3. Magnus udstedte den 25de September 1360 paa Vardberg et Pantebrev til Peter Duve for 600 Mkr. Sølv, Styffe, Bidrag S. XXX.