Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/72

Denne siden er korrekturlest
54
Magnus Erikssøn.

lægge om de Skridt, der nu maatte foretages, thi allerede i sidste Halvdeel af Februar vare de samlede. Hvilke Fedrelandsvenner det var, som havde foranstaltet dette Møde, vides ikke. Det laa nærmest at gjette paa Erkebiskopen selv i hans Egenskab af Rigsvicar i visse Tilfelde, men i det Document, han selv var med at udstede angaaende hvad der paa Mødet forhandledes, og hvis Indhold vi strax nedenfor skulle meddele, siger han „at han ifølge gode Mænds Bønner og Forlangende var kommen til Oslo, og siden havde sammenkaldt de øvrige“. Han var maaskee ogsaa for langt borte til at give det første Stød, eller sette Tingen i Gang, men af hans egne Ord see vi, at efterat han først havde paataget sig Sagen, var han den, som ledede og ordnede det Hele, uden at man just derfor ved hiin Sammenkaldelse behøver at tænke sig andet end en Opfordringen til de i Oslo allerede samlede Herrer fra Landets forskjellige Egne om at afgive Møde paa et bestemt Sted. Af de Fedrelandsvenner, der her kom sammen til denne almindelige Hirdstevne, som den kaldes, nævnes i det om Beslutningen oprettede Document, foruden Erkebiskopen, de tre Biskoper Hallvard af Hamar, Salomon Thoraldessøn af Oslo, der Aaret forud var bleven Biskop i Helges Sted, og Jon Halldorssøn af Skaalholt, der ligeledes Aaret forud havde modtaget sin Indvielse, hvorom nedenfor; af verdslige Herrer Erling Vidkunnssøn fra Giske og Bjarkø, Ivar Olafssøn[1], Paal Erikssøn, forhen Merkesmand, Haakon Thoressøn, Sysselmanden i Skidanssyssel, Finn Agmundssøn fra Ryfylke, Bjørn Aamundessøn fra Oslo-Egnen eller Raumarike[2], Arne Ormsøn fra Bergenskanten[3], Thrond Skage, Smid Erikssøn, maaskee Sysselmand paa Vestfold[4], Aamunde Borgarsøn paa Skjaldbreid, Haakon Agmundssøn Bolt fra det nordenfjeldske[5], Eystein Arnessøn fra Oslo-Egnen[6], Anders Sigurdssøn Kyrning, Sysselmand paa Oplandene[7], Thorvald Haavardssøn fra Vestfold[8], Olaf Ivarssøn, maaskee fra Haalogaland[9], Eivind Saalessøn (ubekjendt), Hafthor Graut

  1. Denne Ivar Olafssøn kan umulig være Excantsleren, da han vilde have været nævnt foran Erling, og betitlet „Provst til Mariekirken“: det maa være en verdslig Høvding, som ellers ikke nævnes.
  2. Dipl. Norv. III. 78. 123.
  3. Sammesteds II. 147.
  4. Sammesteds II. 137.
  5. Samll. t. d. N. Spr. II. 200.
  6. Dipl. Norv. III. 123.
  7. Sammest. III. 109.
  8. Sammest. II. 135.
  9. Sammest. II. 150.