Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/725

Denne siden er korrekturlest
707
1361. Kong Valdemar herjer Øland og Gotland.

af Skaane, hvor han forblev til Begyndelsen af Sommeren[1], have gjort Forberedelser til Toget, hvis Hensigt ogsaa Kong Magnus synes at have anet. Thi denne, der henimod Juul var vendt tilbage til det øvre Sverige, drog endnu i Hjertet af Vinteren, ej længe efter Nytaar 1361, over til Estland, neppe i anden Hensigt, end at forsøge, om han kunde faa Ridderne og Stæderne i Lifland overtalte til at gjøre fælles Sag med sig imod Valdemar, ved at skildre dem de Tab og Ulemper, som ogsaa de vilde lide, hvis det lykkedes Valdemar at bemægtige sig et saadant Middelpunkt for den østersøiske Handel, som Gotland og Visby. Og endog under sit Ophold her i Estland lod han fra Staden Hapsal den 13de Februar udgaa et Brev til Autoriteterne i Visby, hvorved han befalede dem at sørge for at holde det sedvanlige Antal Krigsfolk og Skibe i Beredskab, for, saa snart de opfordredes af Drottseten Nikolas Thuressøn, at kunne rykke ud til Rigets Forsvar[2]. Det seer dog ikke ud til, at Magnus udrettede stort, enten ved sin Reise eller sin Skrivelse. I Marts var han atter hjemme i Sverige, og lod nu ogsaa her et almindeligt Krigs-Opbud udgaa[3] idet han fremdeles advarede Gotlendingerne ved en Skrivelse fra Stockholm af 1ste Mai, i hvilken han meldte dem at han havde bragt i Erfaring, hvorledes nogle af hans Uvenner, til hans og hele Rigets Skade, hemmeligt lagde Raad op om at anfalde Øen, saasom den laa dem saa nær, med en sterk Krigsmagt; hvorfor han bad dem at være paa sin Post og holde Vagt baade Nat og Dag[4]. Men det hjalp altsammen ikke. Man skulde

  1. Det er ovenfor nævnt, at Valdemar den 7de Januar 1361 var f Halmstad. Den 22de Febr. stadfæstede han Privilegierne for Staden Væ i denne Stad selv: den 1ste, 7de, 14de og 21de Marts, 5te April og 29de Mai var han i Lund, udøvende forskjellige Regjeringshandlinger, see Suhm XIII. 409, 410.
  2. Brevet er aftrykt i Strelows Guthilandiske Chronica S. 163, 164, formodentlig efter Originalen, som paa hans Tid maaskee endnu fandtes i Visbys Raadstue-Archiv. Den 17de December 1360 var Magnus i Ørebro, den 3die Jan. 1361 i Skeninge, ifølge Breve i det sv. Rigsarchiv.
  3. Man har Breve fra Magnus, daterede Stockholm den 4de Marts, Gran i Upland d. 7de Mai, Stockholm 31te Mai, Konungsnes 3die Juni, Vesteraas 11te Juni, og Stockholm 3die Juli. I dette sidste fritager han St. Klara Klosters underhavende for den nys paabudne Udskrivning, altsaa sees heraf, at en Udskrivning havde fundet Sted i Løbet af Mai eller Juni.
  4. Ogsaa dette Brev er aftrykt hos Strelow, S. 166. Suhm (XII. 432) har vist fuldkommen Ret, naar han mener, at Strøm» urigtigt har læst amicis, hvor der staar inimicis, saa at Magnus paa den Maade kommer til at sige at „nogle af hans Venner hemmelig lagde Raad op mod ham og Riget“. Saaledes kunde han ikke have udtrykt sig, om han endog her ikke meente Valdemar, eller hidtil havde betragtet ham, eller dem, han sigtede til, som sine Venner, thi i det Øjeblik, de pønsede paa hans og Rigets Skade, som han siger, vare de hans Uvenner, og desuden er Talemaaden „quidam de nostris inimicis“ sedvanlig ved slige Lejligheder.