Maade vedkom ham, men hvorved endog hans eget Navn blev brugt. Raadet, der nu øjensynligt havde taget Ledningen af det Hele i sin Haand, og hvis hemmelige Samvirken med Hertug Albrecht er umiskjendelig, fordrede,.at Kong Haakons Trolovelse med Margrete, Kong Valdemars Datter, skulde hæves, og at han i dets Sted skulde forloves med Elsebe eller Elisabet, en Syster af Grev Henrik i Holsten. Den første Aftale derom synes at være gjort i Februar, ved Fastelavnstider, men man kjender ikke Sammenhængen dermed[1]. Et Gesandtskab, bestaaende af 8 Raadsherrer, hvoriblandt Erngisl Jarl, Benedict Philipssøn, Karl Ulfssøn, og maaskee flere, der tidligere havde staaet paa Eriks Magnussøns Parti, afgik siden ved Midsommerstid til Holsten, og slutte.de i Kong Haakons Navn et Forbund med Henrik, hvorved Haakon forpligtede sig til at tage Jomfru Elsebe, som han allerede havde „haandtroet“, til Hustru, og at Henrik og hans Broder Nikolas skulde til Sikkerhed for de Penge, Kong Magnus skyldte dem (maaskee paa Grund af det tidligere Gjeldsforhold) og formedelst de gode Tjenester, de ventede sig af dem, stille dem Kalmar Slot og Fogderi samt Mynten sammesteds til Pant, indtil Pengene vare betalte. Dette, heder det, lovede Haakon med sin Faders Samtykke, og med Erkebiskop Peters, samt Biskoperne Thyrgils’s og Nikolas’s (af Skara) Raad, og skulde det skee, at Haakon ej tog Elsebe til Egte, og Greverne derved leed nogen Skade, da skulde begge Konger holde dem skadesløse og alle deres Mænd i Sverige og Norge skulde hjelpe Greverne og vende sig til dem med Slotte og Lande, indtil al deres Skade og Bekostning var dækket[2]. Med andre Ord, Gesandterne lovede i begge Kongers Navn, at hvis Trolovelsen blev brudt, skulde de opsige Kong Magnus deres undersaatlige Troskab og i hans Sted tage Grev Henrik til Konge[3]. Da Kong Haakon paa denne Tid var i Bergen, er det højst
- ↑ I Brevet af 29de Juni heder det nemlig at Haakon allerede havde „haandtroet“ Elsebe, og hos Corner (rigtignok under 1362), at Elsebe var bleven bortfestet til Haakon ved Fastelavnstider; men Corner har ofte urigtige Aarstal.
- ↑ Brevet findes endnu i Original i det danske Geheime-Archiv; det er aftrykt hos Suhm, XIII. 337, og i Schl. Holst. Lauenb. Urkunden, II. S. 242, No. 194. Datum er tydeligt nok, men desverre angives ikke Udferdigelses-Stedet, der dog maa have været etsteds i Holsten eller Nordtydskland, siden det er skrevet paa Tydsk. Kongens store norske Rigssegl hænger endnu ved, tilligemed syv andre Segl.
- ↑ Saaledes er ogsaa dette Tilsagn bleven forklaret af Crantz, (Svecica V. 30, S. 315, Saxonia IX. 32 p. 253) og Corner (hos Eccard, II. 1104, 1105), og vi ville see, at Riget virkelig skal være blevet Grev Henrik tilbudet, da Kongerne havde frafaldt Overeenskomsten.
