nes, Linkøping og Skara, samt sex Riddere og Svene, som Biskoperne dertil udkaarede af Raadet. Ligelydende Exemplarer af denne Overeenskomst udferdigedes i Kongernes Navn til alle de forbundne Stæder, og Stæderne gav igjen hver for sig deres Gjenbreve, ligesom de forbød al Handel med Danmark, og udskrev hos sine egne Borgere den saakaldte Pundtold til Krigsstyr[1].
Desforuden udstedte Gesandterne, ligeledes i begge Kongers Navn, nye og meget udstrakte Frihedsbreve for Stædernes Borgere i begge Riger. Der tilsagdes dem herved sikker Frem– og Tilbage-Reise til og fra Rigerne, til Lands og Vands, og uhindret Ret til at handle med sine Varer, naar de betalte ordentlig Told; bleve de røvede i Rigerne eller paa Vejene did, da skulde Kongen forfølge Røverne, som om det havde været deres eget Gods, indtil fuld Erstatning var givet; paa Markederne i Skaane udvidedes de tydske Kjøbmænds Friheder. Kom de til nogen By i Norge, skulde de som tidligere betale i Told et Pund af bedste Slags Kornvarer, som de havde i Ladningen, udtagen af det saakaldte Fluur eller fiint Hvedemeel, men være fritagne for al anden Afgift, navnlig en Told, som Kong Haakon den 5te havde paalagt, og som herved aldeles afskaffedes. Naar en hanseatisk Kjøbmand kom til Sverige eller Norge, skulde han kunne føre sine Varer over Land fra Hav til Hav, og uhindret sejle med dem til Vesterhavet, hvor han vilde. Salt skulde de i begge Riger kunne selge til Indsødte eller Fremmede, saa meget de vilde, men ikke mindre til hver enkelt Kjøber, end et Skippund, og deraf skulde de ikke erlegge nogen Told. De skulde kunne sejle til og ind i Nevafloden og videre, samt overalt ellers i Kongernes Riger og Lande, og der drive deres Handel. Hvis de havde ført Varer til Rigerne, som de ikke kunde faa afsat, da skulde de kunne føre dem ud igjen mod Toldafgift. Meenedere eller æreløse Mænd, eller letferdige Kvinder skulde ikke kunne føres som Vidner mod Kjøbmændene i de dem vedkommende Retssager. Alle eldre Privilegier, tilstaaede Stædernes Borgere, skulde forblive i Kraft[2].
- ↑ Tractaten er aftrykt i Cassel’s Samml. Ungedruckter Urkunden S. 419, og meddeelt i Uddrag hos Suhm XIII. 450–452, men enkelte Fejl ere indløben, navnlig at der blandt de Mænd, der i Tilfelde af begge Kongernes Afgang skulde modtage Slottene, nævnes Biskopen af Stavanger istedetfor Biskopen af Strengnes. Stædernes Gjenbreve m. m., ere trykte i Lappenbergs Sartorius S. 493 fgg. Stædernes Reces om Pundtold m. m. er trykt hos Cassel S. 428.
- ↑ Frihedsbrevet er trykt i Dreyers Specimen S. 124, samt hos Thormod Torvessøn, Hist. N. IV. 489, og Willebrandt, Hans. Chr. m. 24, samt meddeelt i Uddrag hos Suhm, XIII. 450–452.
