megen Misnøje hos Stæderne, og maatte udøve en hemmende Virkning paa Krigsrustningerne. Der blev heller ikke foretaget noget Krigstog i dette Aar, saaledes som Aftalen først lød, og sandsynligviis er Tiden gaaet hen med gjensidige Bebrejdelser og Forklaringer. I Sverige maa der og have hersket megen Uro og Forvirring, siden det heder, at Kong Magnus den 11te November i Sønnen Haakons Navn blev sat fast paa Kalmar Slot[1]. Ifølge den Krønike, der beretter dette, men dog ej er samtidig med Begivenheden, skulde dette være skeet paa Haakons egen Befaling, og efter Overlæg med Raadsherrerne. Dette kan dog, om det ellers forholder sig saa, neppe have været alvorligt meent fra Haakons Side, da han stod paa en intet mindre end god Fod med Raadsherrerne, og derimod altid viiste sin Fader sønlig Kjærlighed og Ærefrygt. Snarere er det skeet for et Syns Skyld, og maaskee endog efter hemmelig Aftale med Faderen, da dette maaskee var det eneste Middel til at hindre et aabenbart Oprør af Raadsherrerne, der vist nok fremdeles bearbeidedes af den snedige Hertug Albrecht. Kong Haakons Plan var aabenbart den, at holde gode Miner med Herrerne, indtil Opstanden for det første var forebygget, og han havde sikkret sig selv Tronfølgen i Sverige, der ifølge Forliget i Jønkøping tilkom ham, naar hans Broder Erik døde uden at efterlade sig Børn. Dette kunde alene skee derved at han tilsyneladende sluttede sig til Herrerne, og ved deres Hjelp blev valgt til Konge. Rigsraadet sees ogsaa at have anerkjendt denne hans Ret, der siges rigtignok ikke mod hvilke Indrømmelser fra hans Side; thi allerede først i November, kalder Haakon sig „Sveriges Fyrste“, og udførte siden kongelige Regjeringshandlinger, uagtet han endnu ikke havde andet end sit norske Secret at besegle med[2]. Den 15de Februar 1362 opnaaede Haakon virkelig at blive valgt til
- ↑ See de visbyske Minoriters Annaler af hin„ Scr. r. Sv. I. p. 44. Scr. r. D. I. 259. Der staar: „Da Gotland og Øland vare undertvungne, satte Sveriges Adelsmænd sig op imod Kong Magnus, især fordi hans Søn Kong Haakon med Faderens Samtykke, men tvertimod Rigsraadernes Løfte, egtede Margrete, Kong Valdemars Datter; hvorfor Kong Haakon sluttede lig til Rigsraaderne, tog sin Fader tilfange i Kalmars Sognekirke Mortensdag, og satte ham paa Slottet, men frigav ham fra samme Fangenskab, rørt af Angergivenhed, paa Christi Himmelfartsdag“. Alt dette fortælles under Aaret 1361, men omfatter ogsaa 1362, da det næste Aar, som udtrykkeligt derpaa anføres, er 1363. Men man seer letteligt, hvor forvirret og uchronologisk Beretningen er, siden Magnus’s foregivne Fængsling settes efter Haakons Giftermaal, og som begrundet derved.
- ↑ Brev af Haakon, dat. Vimmerby d. 2den Novbr. 1361, i det sv. Rigsarchiv, og hans Stadfestelsesbrev paa Skeninge Klosters Ret til noget Jordegods, dateret Skeninge 6te Dag Juul (30te Decbr.) 1361, Lagerbring III. 483.
