Ogsaa Hansestæderne vare blevne formildede, formodentlig ved Løfter om Skadesløsholdelse, fordi de ikke fik Baagahuus; Forbundet var endydermere blevet tiltraadt af Bremen, Hamburg og Kiel, og Tiden, da man skulde være færdig til at begynde Fjendtlighederne, var bleven udsat til Midfaste Søndag eller 27de Marts[1]. At begynde Krigen saa tidligt, synes dog Aarstiden at maatte forbyde, men at der imidlertid fra Hansestædernes Side blev arbeidet alvorligt paa Krigsrustningerne, seer man deraf, at Staden Bremen netop paa selvsamme Midfaste Søndag sluttede Contract med nogle tydske Herremænd, hvorved disse forpligtede sig til for en vis Sold at tjene paa Raadets Kogge mod Kong Valdemar[2]. Noget senere sendte Kong Magnus og Haakon Ridderen Hermann v. Vigen til Lübeck for at kjøbe Levnetsmidler og leje Skibe for deres Regning; da rede Penge manglede, maatte Ridder Hermann i Kongens Navn den 1ste Mai udstede et Gjeldsbrev til Lübecks Raad og Stad paa henved 200 Mk. lybsk, deels, som det anføres i Gjeldsbrevet, for flere Slags Spise– og Drikkevarer, deels ogsaa for fem Krigsskibe, der udrustedes til Kongernes Brug, og hvoraf de tre betroedes til Grev Henrik, de to til Grev Adolf. Brevet blev siden til ydermere Sikkerhed forsynet med Forløfte og Besegling af Biskop Nikolas af Linkøping, Erngisl Jarl, Nikolas Thuressøn, Johan Hjerne, Peter Bonde, Benedict Philipssøn, Karl Ulfssøn, Bo Jonssøn og flere Herrer[3], kort, de samme Mænd, der Aaret forud havde sluttet Forbundstractaten, og som nu atter bleve sendte ned, eller maaskee rettere tiltvang sig at blive sendte ned, med Breve og mundtlig Beskeed, for i Kongernes Navn at anmode Stæderne om, allerførst at vende sig mod Helsingborg, og begynde
- ↑ Dette sees deraf, at i den Gjenpart af Tractaten, der vedkommer Bremen, Hamburg og Kiel, og som forresten har samme Datum som de øvrige, nemlig 9de Septbr. 1361, af den heel naturlige Grund, at alle de ovenomtalte Blanketter vare udfærdigede paa denne Dag, er Tiden, da man skulde være færdig, bestemt til Midfaste Søndag istedetfor Mortensdag. Lappenbergs Sartorius, II. S. 493.
- ↑ Sammesteds, S. 500,
- ↑ Sammesteds S. 500, 501. Brevet er vistnok dateret Lübeck den 1ste Mai, men dette er formodentlig kun Dagen, da Herrmann v. Vitzen sluttede Laanet, os heraf følger ikke, at hine Herrers Besegling skete samtidigt. Vi ville i det følgende see, at Kong Magnus den hele Sommer forgjeves ventede deres Tilbagekomst, og derfor er det vistnok sandsynligst, at de først senere indtraf i Lübeck og satte sine Segl til det allerede oprettede Document. Den 17de Juni var Biskop Nikolas, og, som det synes, ogsaa Hr. Nikolas Thuressøn, i Kalmar, ifølge et Brev af denne Dag, opbevaret i det sv. Rigsarchiv, hvorved Biskopen afhænder noget Jordegods til Hr. Nikolas. Da var de altsaa endnu ikke afreiste fra Sverige, men stode formodentlig paa Reisen. Dog er det ikke sagt, at alle reiste, fordi deres Segl sattes under Documentet.
