været dem lovet, og hvis Savn de tog sig saa nær, at deres Mænd endog forgreb sig paa Kongens Ejendom, og truede Befalingsmanden, Lodin Eivindssøn, paa Livet[1]. I Overgivelses-Brevet, som udstedtes af begge Kongerne den 28de September, og besegledes af tolv Raadsherrer, hvoriblandt Biskop Magnus af Vesteraas, Erngisl Jarl, Hr. Nikolas Thuressøn, Hr. Benedict Philipssøn, o. fl. heed det blandt andet, at alle de Breve, som Kongerne forhen havde givet Stæderne, fremdeles skulle staa ved fuld Magt, hvilket idetmindste Stæderne ogsaa fortolkede om alle de øvrige Artikler af Forbundstractaten, som derfor efter deres Mening endnu skulde være i fuld Kraft, paa den nysnævnte Ombytning af de tvende Slotte nær[2]. Man skulde formode, at der ogsaa har været raadslaaet om de forestaaende Freds- eller Stilstands-Underhandlinger, eller at disse idetmindste have været paa Bane, men man synes i alle Fald ikke at være kommet til noget tilfredsstillende Resultat, thi den 7de November tilskrev begge Konger Stæderne et Brev fra Stockholm, hvori de klagede over, at de endnu ikke, siden de tydske Sendebud vare dragne hjem fra Søderkøping, havde faaet et eneste Brev eller Budskab om, hvorledes de herefter agtede at forholde sig med Hensyn til Krigen mod Danmark, og bad dem derfor paa det indstændigste om, øjeblikkeligt at melde dem, hvad de i saa Henseende havde gjort eller fremdeles agtede at gjøre[3]. Men da dette Brev indløb til Stæderne, tildeels endog førend det blev skrevet, vare allerede Underhandlingerne i Rostock bragte til Ende. Thi den 6te November var de Deputerede fra de fire østersøiske Stæder Lübeck, Wismar, Rostock og Stralsund paa de øvrige Hansestæders Vegne blevne enige med Kong Valdemars Gesandt Hr. Fikke Molteke, Høvedsmand paa Vordingborg, om Betingelserne for en Stilstand paa noget over et Aar, og den 10de November blev Brevet derom udferdiget. Det bestemtes her, at der mellem Kong Valdemar paa den ene Side, og Kongerne Magnus og Haakon med deres Mænd samt alle Stæder af den tydske Hanse paa den anden, skulde være Vaabenstilstand til og med Helligtrekongersdag over et Aar (altsaa til 6te Januar 1364). I denne Tid skulde der frit kunne drives Handel og Kjøbmandskab mellem begge Parter; Fangerne paa begge Sider skulde frigives,
- ↑ Lappenbergs Sartorius, II. S. 699.
- ↑ Sammesteds, S. 501. Om dette Møde i Søderkøping tales der oftere i Indlæggene af 1370, l. c. S. 689. 692. Der staar paa første Sted udtrykkeligt, at Stædernes Gesandter kom til Kongerne i Søderkøping, og i Brevet af 7. Nov. 1362, som strax nedenfor omhandles, tales der ligeledes om at Stædernes Gesandter adskiltes fra dem i Søderkøping. Saaledes kan neppe den Antagelse være rigtig, at Overeenskomsten i Søderkøping skete i 1361, Styffe, Bidrag S. XXXII.
- ↑ Lappenbergs Sartorius II. 500.
