skaanske eller snarere den bornholmske. Erkebiskopen af Lund, Nikolas, der havde efterfulgt den i Januar Aaret forud afdøde Jakob, var en Ven af Valdemar, eller fandt det idetmindste fordeelagtigst at holde sig til Vens med ham; han havde for ganske nyligt faaet Bornholm med Hamershuus, det bestandige Tvistens Eble mellem Kongerne og Erkebiskoperne, sig overdraget, mod den Forpligtelse, at det altid skulde staa Kongen aabent, og at han ikke skulde antage nogen anden Befalingsmand derover, end en, paa hvem Kongen kunde stole[1]. Han viiste sig nu strax rede til at gjøre Kong Valdemar en Gjentjeneste, idet han indtil Videre holdt Jomfru Elsebe fast, skjønt med tilsyneladende Artighed, angivende, idetmindste senere, som Grund dertil, at han derved vilde forebygge den Synd mod Gud og Egteskabsloven, som fandt Sted, hvis hun egtede Kong Haakon, saasom Trolovelsen mellem denne og Margrete var bleven sluttet med saa stor Højtidelighed i Overvær af Erkebiskopen, Biskoper, andre Geistlige og Lægmænd, at om Margrete end var død førend Egteskabet kunde fuldbyrdes, var dog allerede ved hiin Trolovelse et saadant Svogerskab opstaaet mellem Haakon og hendes Moders Syskendebarn Jomfru Elsebe, at disse ej kunde komme i Egteskab med hinanden. Han havde endydermere selv været en af Vidnerne ved Haakons og Margretes Trolovelse[2]. At Kong Valdemar ikke undlod at benytte sig af dette heldige Tilfelde, forstaar sig af sig selv, og om han aldrig før havde tænkt paa at kom-
- ↑ See Huitfeld, S. 547, Suhm, XIII. 473.
- ↑ Saaledes fortælles Sagen i det danske Rigsraads Brev til Stædernes Deputerede ved Hansedagen i Nykjøbing d. 7de til 11te Mai 1363 (Lappenb. Sart. II. 521). Der er mange forskjellige Beretninger herom; der fortælles hyppigst, at K. Valdemar selv skulde have ladet hende anholde og føre til en af fine Slotte o. s. v.: men at de alle ere urigtige, sees af dette selvsamme Brev, der udtrykligt omtaler Jomfru Elsebe som endnu (i Mai 1363) værende under Erkebiskopens Forvaring. Erkebiskopen havde fuldkommen Ret,“naar han paastod, at Haakons Trolovelse med Margrete var en væsentlig Hindring for hans Giftermaal med Elsebe. Thi efter de kanoniske Love var der allerede ved Trolovelsen opstaaet et Svogerskab, som hindrede Egteskab mellem den ene Part og den andens Slægtninger i de sedvanlige forbudne Led. Nu var der mellem Margrete og Elsebe et dobbelt Slegtskab. Elsebes Fader Grev Gerhard var en Broder til Dronning Heilvigs Moder Agnes, altsaa var Elsebe og Heilvigs Datter Margrete beslegtede, efter den kanoniske Regnemaade, i 2det og 3die Led. Og tillige vare de beslegtede i 3die og 4de, da Elsebe, Datter af Sophia af Werle, Datter af Richiza, Syster til Kong Valdemars Fader Kong Erik Erikssøn, stammede i tredie Led fra dennes Fader Kong Erik Christopherssøn, og Margrete i fjerde. Nu var det vel saa, at en pavelig Dispensation kunde have hævet Hindringerne, men en saadan var ikke erhvervet. Den formelle Ret var her saaledes ganske paa Erkebiskopens Side, især da han selv havde været en af Medforloverne ved den første Trolovelse.
