Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/763

Denne siden er korrekturlest
745
1363. De svenske Herrer underhandle med Mecklenburgerne.

Krig kunde man maaskee alene have meent den, der paany skulde begynde, naar den sidste Stilstand, der netop varede til Helligtrekongersdag 1364, var udløben; men de nysnævnte Fyrsters Deeltagelse synes dog at vidne om, at man havde noget mere i Sinde, nemlig den Krig, som uundgaaeligt vilde opstaa, naar Planen, at overdrage Sveriges Krone til Junker Albrecht, sattes i Verk. Dog nævnes der ved næste Hansedag, der holdtes i Wismar den 25de Juli, intet om denne Sag, med mindre det skulde være dette, at Spørgsmaalet om at sende Bud til Sverige skulde opsettes til næste Møde, der skulde holdes i Stralsund[1]. Mere hører man her ej derom. Derimod har man et Brev fra Hr. Nikolas Thuressøn til Hertug Albrecht os hans Søn Albrecht, dateret Kalmar den 9de September 1363[2], hvori han omtaler de Indrømmelser, som skulde blive ham til Deel af disse Fyrster, „saasnart de med Guds Hjelp opnaaede den tilsigtede Stilling i Sverige“, nemlig at de skulde bekræfte alle de Breve og Privilegier, som han retteligen kunde bevise at have angaaende Viborg Slot i Finnland[3] og andre Pant, saaat de kunde staa ubrødeligen ved Magt. Saa forsigtigt udtrykte man sig. Men man seer desuagtet af Brevets Indhold, at „den Stilling“, som begge Albrechter skulde indtage i Sverige, ikke var nogen anden end den, at den ene af dem skulde være Konge, den anden den egentlige Herre i Sønnens Navn. Paa at de skulde efterkomme disse Forpligtelser havde Bo Jonssøn og et Par andre Herrer givet deres Forløfte, og det er egentlig som Contra-Sikkerhed for at disse skulde være fritagne for Forløftet, naar Fyrsterne havde opfyldt deres Tilsagn, at Hr. Nikolas udstedte dette Brev. Men Nikolas kan ikke have været den eneste blandt de misfornøjede Herrer, der lod sig give saadanne Forsikkringer. Snarere have vi her kun et af de mange Breve af lignende Indhold, som Hertugen og hans Søn have udstedt til svenske Herrer, og det er tilstrækkeligt til, at vi deraf kunne danne os en Forestilling om, hvorledes

    Krigen ligefuldt vedblive for disse. Herimod protesterede Herrerne, som rimeligt kunde være, og meente, at naar den ene Part kunde slutte Separatfred, saa skulde den anden ogsaa kunne gjøre det. Der blev nu debatteret herom, og Spørsmaalet stillet i Bero til førstkommende jakobsmesse (25de Juli); i Mellemtiden skulde det staa enhver Part frit at dagthinge med Fjenden, eller handle tom han fandt fordeelagtigst. I Sandhed et slaaende Exempel paa Hansestædernes Penge-Overmod!

  1. Lappenbergs Sartorius II. S. 528.
  2. Styffe, Bidrag No. 26. S. 43.
  3. Det er ovenfor omtalt, at Hr. Nikolas Thuressøn foruden at være Drottsete ogsaa var Lagmand i Finnland; i denne Egenskab var det vel ogsaa at han havde Viborg Slot i Forlening.