intetgjørelse ved Kong Sverre og hans Eftermænd var bleven end mere rodfestet, kunde ikke blive staaende ved en Regjering af det samlede Raad i Kongens Navn, som i Sverige, hvor Aristokratiet allerede herskede, men maatte fordre Magten overdragen i en eneste Mands Hænder. Dog var det ham udtrykkeligt paalagt, ved alle Regjeringsforvandlinger at overlegge med Rigsraadet og indhente deres Samtykke, og efter de Breve at slutte, som Erling i denne sin Egenskab af Rigsforstander udstedte, og som altid gik i Kongens Navn, maa det Raad, hvortil her sigtes, endog have været et saadant, som det i Kong Haakons Anordning foreskrevne, alene bestaaende af faa Personer, der med Lethed kunde følge ham eller Kongen paa Reiser. Alle slige Breve slutte nemlig med den Formular: „til Forvisning om at vores (Kongens) Raad har saaledes samtykket, setter med vort Indsegl ogsaa Erling Vidkunnssøn, vor Drottsete, sit Indsegl for dette Brev“. Erling fik nemlig Titelen Drottsete efter den, som det synes, i Sverige opkomne og derfra optagne Vedtægt, at Rigsraadets Formand eller Præsident altid skulde have denne Titel“[1], hvorved den blev uadskillelig fra Rigsforstanderens Person; thi efter Hirdskraaen havde den en langt ringere og mere særegen Betydning. Dog omtales ved Siden heraf, ogsaa i Liighed med hvad der fandt Sted i Sverige, et „almindeligt“ eller større Raad, hvoraf de fornemste Mænd i hele Riget vare Medlemmer, og som kun samledes ved enkelte vigtige Anledninger. Hvorledes ellers Erling creeredes til Drottsete, om det skete paa denne samme Hirdstevne af de forsamlede Herrers egen Magtfuldkommenhed, eller af Kongen, vides ikke. Det første er dog lidet troligt, da det aldeles streed mod de herskende Begreber om Kongens Myndighed og Maaden, hvorpaa saadanne Ærestitler meddeeltes: altsaa er neppe andet at gjette paa, end at Erling strax efter sin Udnævnelse til Rigsforstander maa have begivet sig personligt til Kongen og ladet ham tildele sig Verdigheden, thi vi finde Erling benævnt Drottsete allerede i et Brev af 20de Mai[2], følgelig maa hans Ophøjelse til
- ↑ Saaledes under Kong Byrge Drottseten Johannes Brunkow, som derfor og nævnes først af hele Raadet næst Biskopen (Dipl. Sv. 2135; under Hertuginden Mathias Ketilmundssøn, indtil Jan. eller Febr. 1321 (man kan nemlig være vis paa, at hvor han underskriver først blandt alle de Verdslige, er dette i Egenskab af Drottsete, om Titlen end ej tilføjes, og det sidste Brev, han saaledes har undertegnet, er af 27 Jan. 1321, medens det første, hans Eftermand underskrev paa samme Maade, er af 9de Marts s. A, see Dipl. Sv. 2281 og 2286), dernæst fra Begyndelsen af Marts 1321, Knut Jonssøn, der ogsaa havde været Drottsete under Kong Byrge omkring 1311, men igjen i 1321 ophøjedes til denne Værdighed, og saaledes nu efter Skara-Forliget stod i Spidsen for den svenske Regjering.
- ↑ Dipl. Norv. II. 134.
