Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/787

Denne siden er korrekturlest
769
1365. Foranstaltninger i Anledning af Kong Magnus’s Fangenskab.

nye Udrustninger, deels vel ogsaa for at overtage Bestyrelsen over de Landskaber, som hørte til hans Faders Deel. Heri maatte det nu være ham til stor Hinder, at Baagahuus stod under Kong Valdemars eller Hertug Eriks Forføjning. Det var saa langt fra, at Befalingsmanden, Gottskalk Skarpenberg, rettede sig efter Kongens Bud, at han endog tillod sig at øve Voldsomheder mod Indbyggerne og Kongens Ejendomme i Nærheden. Men Gottskalk maa ogsaa have været en mere end almindeligt voldsom og uregjerlig Mand, ret en egte tydsk Røverridder, thi endog de islandske Annaler vide at fortælle om hans Røverier i Norge. Blandt andre plyndrede han flere Islendinger[1]. Kong Magnus’s Nærværelse i Norge om Høsten 1365 og sandsynligviis den paafølgende Vinter har maaskee bidraget til at rette paa Sagen.

Af den Omstændighed, at der siden denne Tid og under hele Magnus’s Fangenskab ogsaa i Tunsbergs Fehirdsle dateredes efter Haakons Regjeringsaar, og ikke efter Magnus’s, kan man slutte, at denne formeligt maa have overdraget Regjeringen derover til Haakon for den Tid, Fangenskabet maatte vare, og vi ville paa sit Sted see, hvorledes der i 1366 ogsaa blev udsendt nye Hirdstjorer til Island i Kong Haakons Navn, og Indbyggerne tagne i Troskabseed til ham[2]. Kong Magnus har formodentlig allerede selv indledet den Transaction, som vi nedenfor komme til at omtale nærmere, hvorved Kong Valdemar eller Hertug Erik tilbagegav Baagahuus mod at faa Vardberg i Stedet, thi om Sommeren 1366 finde vi Vardberg i Valdemars Besiddelse, og Hr. Narve Ingevaldssøn som Befalingsmand paa Baagahuus, medens man ikke hører mere til Gottskalk Skarpenberg førend vi i Begyndelsen af 1368 finde ham blandt de Herremænd i Jylland, der da forbandt sig med Hertug Albrecht og de holstenske Grever imod Kong Valdemar. Den Tillid, som Kongerne herved viiste Hr. Narve, fortjente han vistnok fuldkommen formedelst sit tappre Forsvar af Aabo Slot. Det er tydeligt

    Tillæg plejede nu sjelden at skee uden naar der besegledes med Secretet, og Forordningens Indhold synes rigtignok at forudsette en umiddelbar Befaling fra Kongen.

  1. Kongen siger om Gottskalk i Indlæggene af 1370 (l. c. S. 690): „Gottskalk plyndrede endog os selv og andre fra Baagahuus Slot, og brændte vore Jorder, hvilket vi endog gjerne havde gjengjeldt ham, hvis vi havde kunnet det“. I de islandske Annaler (Udg. S. 314) staar der for 1364: „Gottskalk, en tydsk Mand, begyndte Ran i Norge“ o. s. v. At det er Skarpenberg, kan der ej være Tvivl om. En af de plyndrede Islendinger, Nikolas Broddessøn (af Flatatunga), var ellers et slet Subject, som det i det følgende vil sees.
  2. Isl. Annaler for 1366 (Udg. S. 314, 316).