Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/788

Denne siden er korrekturlest
770
Magnus Erikssøn og Haakon Magnussøn.

nok, at han ej har opgivet dette uden dreven af den yderste Nød, og paa de hederligste Vilkaar. Idetmindste seer man, at han selv ikke kom i Fangenskab, og saaledes formodentlig maa have betinget sig fri Afmarsch med Besetningen[1].

At Kong Haakon under disse Omstændigheder henvendte sig til sin Svigerfader Kong Valdemar om Bistand, var naturligt. Men Valdemars Holdning ligeoverfor de krigførende Parter havde siden hans Hjemkomst været mildest talt tvetydig. Den 1ste Februar gav han Hertug Albrecht Lejdebrev til Jylland med et stort Følge[2]; der synes altsaa at være plejet Underhandlinger imellem dem, hvad de nu kunde dreje sig om; ligeledes lod han ivrigt underhandle med Hansestæderne[3] om en blivende Fred. Det er forresten ikke saa besynderligt, om han nu frygtede en ny Krig med Hansestæderne, og ønskede at forebygge den Standsning i alle Handelsforhold, der vilde opstaa af en Fejde med dem. Men i Begyndelsen af Sommeren 1365 begav Kong Haakon sig selv til Danmark. Der nævnes.vel intet om hans Hensigt med denne Reise, og vi faa alene bestemt Underretning derom af et Brev, som han den 8de Juni lod udgaa fra Aalborg til Abbederne i Munkelivs og Lyse Klostre, og hvorom vi i det følgende komme til at handle nærmere[4]; men at hans Øjemed har været at opsøge Valdemar for personligt at overtale ham til at rette lig en hjelpsom Haand, og at dette er lykkets ham, derom kunne vi saameget mindre tvivle, som bi strax efter see Valdemar alvorligt betænkt paa at staa ham bi baade med diplomatiske Kunstgreb og med Vaabenmagt. Rigtignok seer det ogsaa ud til, at Valdemar har benyttet Lejligheden til at iagttage sin egen Fordeel og aftvinge Haakon Løftet om nye Gebets-Aftrædelser. Først og fremst erfarer man, at det lykkedes Valdemar at sikkre sig Fred med de holstenske Grever, eller snarere endog deres

  1. Da Kong Albrecht var kommen tilbage til Sverige inden 27de Septbr., maa ogsaa Slottets Overgivelse og Narves Hjemkomst til Norge have fundet Sted for den Tid.
  2. Suhm, XIII. 554, efter Rudloffs meckl. Gesch. II. p. 472. Suhm slutter heraf, vistnok rigtigt, at Valdemar paa den Tid befandt sig i Jylland.
  3. See Stædernes Recess paa Hansedagen i Lübeck 25de Mai 1365, Lappenbergs Sartorius II. 568.
  4. Kong Haakons Brev fra Aalborg af 8de Juni 1365, Dipl. Norv. I. 386. Derhos kan man, som vi ogsaa her strax nedenfor omtale, med temmelig Vished slutte til Haakons Nærværelse i Danmark af de to under 26de August og 1ste September af Paven bevilgede Supplicationsroller. Ansøgningerne selv maa have været afsendt saa lang Tid forud for enhver af dem, som man behøver til at reise fra Jylland til Avignon, og det kan ikke have været stort over 14 Dage.