Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/791

Denne siden er korrekturlest
773
1365. Kong Haakon i Danmark.

længere Tid at være forbleven i Danmark, hvorfra han endog i sit, sin Hustrus og sin Faders Navn sendte Ansøgninger til Paven om Begunstigelser for flere danske Geistlige og Adelsmænd, blandt dem Stig Anderssøn, Nikolas Lembeke, Benedikt Anefeld, og Nikolas Erikssøn, allesammen henhørende til det Parti af jydske Herremænd, der baade for havde reist sig, og tre Aar senere reiste sig fjendtlig mod Kong Valdemar, men som stod i den venskabeligste Forbindelse med de holstenske Grever[1]. Man maa saaledes formode, at han har gjort alt hvad der stod i hans Magt for at vinde disse og hans Tilhængeres Velvilje. Naar han kom tilbage til Norge, vides ikke, kun seer man, at det maa have været før October Maaneds Begyndelse, thi da og hen i November[2] synes han at have været i Bergen, formodentlig deels for at paadrive Krigsrustningerne, deels ogsaa for at holde Styr paa de derværende tydske Handelsmænd, der i denne Tid paa Grund af det spendte Forhold mellem Kongen og Hansestæderne lade til at have opført sig yderst uforskammet og øvet megen Vold, uden at endog Hr. Sigurd Hafthorssøn, der i Begyndelsen af dette eller i Løbet af det foregaaende Aar var bleven Befalingsmand der, kunde faa Bugt med dem. Kongen klagede siden over, at da han sidst var i Bergen – det synes netop at

    Modstandere til at vige. De to øvrige Executorer vare Erkebiskopen af Lund og Biskopen af Roeskilde. (Regest. Suppl. Urban. V. ann. 2. p. 2. fol. 5).

  1. Sammesteds, ann. 3. p. 2. fol. 195. 217. Den første Supplicationsrolle angaar Lægmændene, og merkeligt nok nævnes ogsaa K. Magnus her som en af Medansøgerne, hvilket ogsaa antyder, at han har befundet sig i Frihed, om ikke tilsammen med Haakon i Danmark. De Herrer, for hvem Haakon og Margrete søge, ere Stig Anderssøn med Hustru Tove, Nikolas Offessøn og Johanna, Nikolas Erikssøn (der skrives altid Eyson) og Sophia, Lage Ofsessøn og Cecilia, Detlev Maue og Elisabeth, Laurents Freggerssøn og Liva, Jens Ebbessøn og Margrete, af Aarhuus, Børglums, Slesvigs og Lunds Diøceser. Kong Magnus’s Candidater vare Nikolas Lembeke og Berta, Jens Nilssøn og Margrete, Benedict Anefeld og Katharina, Detlev Stampe og Ida, af Aarhuus og Odenses Diøceser.
  2. Der er to Breve, indeholdende Afgjørelse af Ejendomstrætter paa Voss, udstedte i Haakons Navn i Bergen d. 6te October og 6te Novbr. 1365, og beseglede af Vinalde Henrikssøn (Dipl. N. VI.); vistnok staar der ikke udtrykkeligt, at Haakon var tilstede, men der er heller intet, som forbyder at antage, at han i den Tid var paa den Kant, helst da han desuden, som ovenfor bemerket, i Indlæggene af 1370 udtrykkeligt taler om de Ulovligheder, som Tydskerne begik „under hans forrige Ophold i Bergen“, hvortil man ved nøje at gjennemgaa alle Oplysninger om de Steder, hvor han opholdt sig fra 1365 til 1370, ej kan finde nogen anden Tid i disse Aar. Desuden er det i sig selv rimeligt, at de Voldsomheder, hvorover han klager, netop ere de, som foregik i Anledning af Striden med Sigurd Hafthorssøn 1364 eller 1365.