Haakon, mod Løfte om at denne siden skulde sende fire Riddere til Stæderne for at berigtige Sagen med dem[1]. Dette røber forresten, at der heller ikke mellem Hertug Erik og Kong Haakon har været nogen gjensidig Tillid eller fuldkommen god Forstaaelse: Haakon havde vel forlænge siden merket, at Erik søgte at tilvende Kong Valdemar eller sig selv alle Erobringer. Det lykkedes dem vel ikke at indtage Kalmar, men deres Fremgang forresten synes dog nu at have ængstet Kong Albrecht og de svenske Herrer lidt, især da det lader til, at de danske Befalingsmænd i Verend og Finnveden gjorde Miner til at ville trænge frem over Holaveden til Østergotland. Thi den 28de September sendte Kong Albrecht, der da befandt sig i Linkøping, Raven Barnekow og Bo Jonssøn med endeel andre Krigsmænd til det nys gjenopførte Slot Humlaborg, for, som det heed, at forsvare saavel dette og Rigets Grændser, som Riget selv overhoved, men medgav dem derhos særskilt Fuldmagt til at gjøre Aftale med Kong Valdemar, Kong Haakon, eller dem af disses Befalingsmænd, som de dertil maatte befuldmægtige, om Stilstand og andre Ting, der kunde være Riget til Nytte[2]. Om disse Herrer virkelig aabnede slige Underhandlinger, og med hvad Udfald, vides ikke, men saameget synes vist, at en Art af Stilstand blev indgaaet, hvad enten det nu skete paa denne, eller paa en anden Maade; thi Kong Haakon var allerede den 2den October tilbage paa Baagahuus[3], og man hører den hele Vinter ikke noget om yderligere Fjendtligheder. Dog fik Kong Albrecht i Vinterens Løb Lejlighed til at gjøre en vigtig Erobring uden Sverdslag. Det er allerede ovenfor berettet, at Kong Magnus i sin Nød havde betroet Tydskeren Gerhard Snakenborg Axevalla Slot. Med ham satte Kong Albrecht sig i Forbindelse, og skjenkede ham den 9de October „paa Grund af de Tjenester, han i Fremtiden skulde gjøre ham
- ↑ Om alt dette, fornemmelig de borgholmske Anliggender, see Lappenbergs Sartorius II. S. 530, 547, 548, 549, 562, 565, 566, 578, 580, 581, 582, 588, 690. At Borgholms Overgivelse fandt Sted ikke længe for den Tid, da Swerting skulde overtage Commandoen, sees deraf, at denne allerede havde begyndt at forberede sig dertil, og indgav endog Fordring paa Erstatning for hvad han i den Anledning havde udlagt. Sammesteds S. 588.
- ↑ Dipl. Norv. III. Humlaborg, hvis Navn siden fordrejedes til Rumlaborg, laa paa den Biskopen af Linkøping tilhørende Gaard Humlarums Mark, ved Huuskvarns-Elvens-Udløb i Vetteren, en Fjerdingvej østenfor Jønkøping. Den var altsaa nu paa en Viis at ansee som Grændsefæstning. Kong Albrecht havde nys ladet den istandsætte eller sandsynligst fra nyt af opbygge, og tilstod i Juli 1367 Biskopen af Linkøping Erstatning for, at man herved havde benyttet sig af hans Besiddelser. Lagerbring III. 524.
- ↑ Han skjenkede da Laurents Bjørnssøn, der siden var Høvedsmand paa Baagahuus, Havitsfors paa Dal „for hans Troskabs Skyld“. (Dipl. N. VI.)
