Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/805

Denne siden er korrekturlest
787
1367. Mødet i Kalmar finder ikke Sted.

tilbage[1]. Men der er ingen Tegn til, at hele Raadet fulgte med, som Bestemmelsen var, end mindre til at der har været Tale om nogen Ratification. Nogle Prælater og Raadsherrer fulgte vel med til Kalmar, nemlig Biskop Nikolas af Linkøping, Biskop Magnus af Vesteraas, Benedict Philipssøn og Bo Jonssøn[2], men disse vare kun en liden Deel af Raadet; deres Nærværelse var ogsaa i andre Henseender nødvendig; det er ikke engang afgjort, om Hertugen havde indviet dem i, hvad der var i Gjere; og desuden, om saa var, da var det en ganske anden Sag at betro sig til enkelte paalidelige Tilhængere, end til en heel Mængde. Valdemar gjorde ikke engang en Mine til at ville indfinde sig, derimod begav han sig til Pomern, hvor han den 25de Januar i Stralsund lod optage en Notarial-Afskrift af Hertug Albrechts aalholmske Hovedbrev, bekræftet saavel med Hertug Vartislavs som Stadens Segl; han maa altsaa allerede have vidst, at Sammenkomsten ikke vilde lede til noget Resultat, men alligevel villet sikkre sig et Document, der maaskee med Tiden kunde komme ham til Gode[3]. Brevene henligge endnu, som sagt, den Dag idag i det danske og det mecklenburgske Archiv, ganske i samme Tilstand som da Valdemar og Albrecht skiltes fra hinanden paa Aalholm, de danske Gjenparter uden andre Segl end Valdemars, de meckleuburgske uden andre end Albrechts og hans to Sønners. Ratificationen er saaledes ganske vist ej alene ikke paafulgt, men Hertug Albrecht har sandsynligviis endog ved sin Ankomst til Sverige overtydet sig om at det ikke engang var raadeligt at nævne noget om Sagen for de svenske Herrer, da de rimeligviis vilde blive altfor opbragte derover. Desuden er det højst sandsynligt, at de Fordele, som Kong Albrecht nys havde vundet, i Forbindelse med den truende Stilling, som vi ville see at Hansestæderne allerede havde begyndt at antage mod Valdemar, forekom Hertugen at aabne saa gode Udsigter til at erhverve fordeelagtigere Vilkaar end de aalholmske[4], ja maaskee endog til ganske at knuse Valdemars Overmagt,

  1. At Hertugen og Kongen vare i Kalmar den 5te Februar, sees af deres Brev til de holstenske Grever, hvorom nedenfor; at de d. 28de Febr. eller Fastelavns Søndag kom tilbage til Nykøping fra Kalmar, sees af Barnekows Regnskaber, Styffe, Bidrag S. 97.
  2. Dette sees af det nysomtalte Brev til humane, hvilket er beseglet af de fire nævnte Herrer.
  3. Grams Forbedringer l. c. S. 164. 165. Man kunde vel sige, at Valdemar med en gunstig Bind kunde komme fra Stralsund til Brymsebro i Tiden fra 25de Januar til 2den Februar, men det er dog lidet sandsynligt, at han, naar han agtede sig derhen, ikke da heller skulde have reist den lige Vej did over Land, istedetfor først at gaa til Stralsund og derfra forsøge en ved Vintertid højst usikker Søreise til Bleking.
  4. Messenius (Scondia III. og III. p. 202, 203) veed her atter at supplere