Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/82

Denne siden er korrekturlest
64
Magnus Erikssøn.

paa ham, kunde ej komme over til Norge for at modtage Indvielsen førend i 1324[1]. Om Biskop Signar, Lodins Eftermand paa Færøernes Biskopsstol, er der forhen talt. Altsaa var alle Biskoper i Nidaroos Provins i Løbet af fire Aar omvexlede, med Undtagelse af Erkebiskopen, Biskop Audfinn, Biskop Viljam paa Orknø, og det fjerne Grønlands Biskop Arne. Thi ogsaa paa Syderøerne, hvis Biskop dog nu kun af Navn lød under Nidaroos og var aldeles udenfor Norges baade geistlige og verdslige Anliggender, døde Biskop Alan i Februar 1320; hans Eftermand Gilbert døde efter halvtredie Aars Forløb, og derefter fulgte en Bernhard, alle tre Skoter[2].

12. Hertugindens og hendes Tilhængeres Skjebne i Sverige, og hendes langvarige Ophold i Norge.


Hvad Hertuginde Ingeborg og hendes Tilhængere i de første Par Aar, efter at hendes Myndighed i begge Riger var bleven indskrænket, foretog sig, ja endog hvor de opholdt sig, derom veed man lidet eller intet, men af de faa Spor, som ere os levnede, skulde man formode at hun og hendes Søn saagodtsom den hele Tid opholdt sig i Norge, og fornemmelig i Tunsberg, formodentlig for at være i Sikkerhed, medens Knut Porse tumlede sig om, snart hist, snart her i sine og hendes svenske Besiddelser, og laa i etslags Feide med det svenske Rigsraad. Vi finde nemlig Kong Magnus i October 1323 i Tunsberg, hvor ogsaa Erkebiskopen nylig havde været, og maaskee endnu opholdt sig[3]; i Sep-

  1. Om alt dette see især Laurentius’s Saga, jfr. Keysers Kirkehistorie II. S. 214, 214, 215. Men Tidsregningen er noget vanskelig, thi uagtet Sagaens Ord ej give Anledning til at forstaa, at Biskop Audun opholdt sig hele to Vintre i Nidaroos, siges der dog at han rejste til Norge sammen med den til Skaalholt udvalgte Biskop Orm Thorsteinssøn, som siden døde St. Hansdag. Da nu Orms Eftermand, Grim allerede var udvalgt før 3die Mai 1321, saasom Erkebiskopens Brev, der bemyndigede Audfinn til at indvie ham, er dateret den Dag, maa hiin Orms Dødsdag falde i 1320, altsaa skulde det være da, at Audun rejste. Men naar han kom til Norge før St. Hansdag, kunde han ikke have været paa Island i Thingtiden. Altsaa maa han dog være afrejst senere. I enkelte Kodices af Annalerne staar der at Orm døde „Jonsmesse Dagen efter Vincentii Dag“. Dette giver ingen Mening, men udelades „Jonsmesse“, og læses „Dagen efter Vine. Dag“, altsaa 23de Januar, vilde det passe bedre: da kunde Audun og Orm være afrejse seent paa Sommeren fra Island, og dette faar man vel antage.
  2. See Chron. Regum Manniæ.
  3. Den 18de Oct. udstedte Kongen fra Tunsberg et Forbud mod at optage Ledingen paa Varna, der tilhørte Mariekirken i Oslo, Dipl. N. I. 173, og besegledes kun med hans Secret, et Tegn paa, at Drottseten da maa have været fraværende; 7de Sept. næstforud modtog Erkebiskopen i Tunsberg tre Aars Rumaskatt af Biskop Erik, sammesteds 172.