sandter fra Danmark, men det lader ikke til at disse havde andet Erende end at faa en ny Dag bestemt til Erstatningsspørsmaalets nærmere Afgjørelse. Dette Tilbud vilde Stæderne naturligviis nu ikke modtage, og de danske Gesandter truede med at Kongen vilde „klage for Pave, Keiser, Herrer, Fyrster og Venner“. Stæderne svarede at ogsaa de maatte „klage for Herrer, Fyrster og Venner“ over at Kongen fratog dem Skibe og Gods under Fred og Trygd; om de gjengjeldte det samme, vare de saaledes angerløse. Nogen nærmere Underretning om at et farligt Angreb forberededes, synes dog Gesandterne endnu ikke at have faaet, skjønt Foretagendet umuligt længer kan have været hemmeligt, saamegetmere som der allerede synes at have været indledet Underhandlinger med Hertug Erik af Saxen om et fredeligt Forhold mellem hans tydske Besiddelser og de Forbundne[1]. Ligeledes blev der paa dette Møde skrevet et Brev til Oldermændene og Kjøbmændene i Bergen, hvorved det blev disse tilkjendegivet, at de ifølge Stædernes fælles Beslutning havde under Livs og Godses Fortabelse at gjøre sig færdige til at forlade Byen førstkommende Paaske eller i det allersildigste til St. Valdborgs Dag (1ste Mai), med de Skibe, de dertil kunde faa. Lübeck, Wismar, Rostock, Stralsund og Greifswalde vare komne overeens om, at skaffe Skibe til Veje, og sende dem, ligesaavelsom til dem, der havde „Compagni“ i Oslo og Tunsberg, men paa deres eget Æventyr. De havde for det første at slutte sig til den zuydersøiske Flaade, der samlede sig i Marstrand for at gaa til Øresund, og ej at skilles derfra, førend begge Flaader vare forenede, dog skulde det ikke være dem formeent at sejle til Flandern eller England. Endelig skulde Enhver forsyne sig med gode Vaaben til at beskjerme sig med[2]. Til de tydske Oldermænd og Kjøbmænd i Brügge blev der iligemaade skrevet, at ingen af dem maatte sejle til Sundet og Østersøen, førend efterat den store zuydersøiske Flaade var afsejlet; dog skulde det være de Kjøbmænd, der plejede at besøge Bergen, tilladt, allerede i Fastetiden, før den store Flaades Afgang, at bringe nogle tomme Pramme til denne By, for at føre Kjøbmændene med deres Gods derfra til Øresundsflaaden; de af dem, der havde Handelsfeller i Tunsberg eller Oslo, kunde paa deres eget Æventyr fragte Skibe til at bortbringe dem[3]. Paa to følgende Møder, i Grevesmöhlen den 27de Februar, og i Rostock den 10de Marts, blev der endnu vedtaget flere særdeles Foranstaltninger. Paa det første fremlagdes allerede
Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/820
Denne siden er korrekturlest
802
Magnus Erikssøn og Haakon Magnussøn.
