Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/824

Denne siden er korrekturlest
806
Magnus Erikssøn og Haakon Magnussøn.

det, som han siden angav, for at tage sig til Rette over Greifswalderne, der havde ladet en af hans Tjenere halshugge, og siden ej vilde skaffe ham Ret, uagtet hans gjentagne Klager; han fandt her Breve, skrevne til England og andre Steder, „hvorved de forbandt sig med Kongens Fjender til dennes store Skade og Fortred“. Og derfor tog Hr. Agmund alt Godset saavel Kjøbmændenes, som Skipperens[1]. Men dette blev blodigt hevnet, da de nederlandske Krigsskibe til den bestemte Tid ankom udenfor Norges Kyster. De betegnede sin Vej med Ødeleggelser. De lagde først til ved Agder, østenfor Lindesnes, og ødelagde med Ild og Sverd femten Kirkesogne. Derfra sejlede de over Folden til Marstrand, det aftalte Bestemmelsessted, hvor de brendte Byen med Kastellet, Klostret og Kirken, Øen Thjorn og andre Øer. De løb siden ind i Elven, brendte Byen Kongehelle, alle Bygninger paa Baagaholmen udenfor Slottet, tilligemed nogle Skibe, som tilhørte Kongen, og tre Kirkesogn paa Hisingen. De vovede sig endog lige op til Ljodhuus, der nu atter var faldet i Kong Haakons Hænder, brendte Byen og Slottet, og en Mængde Gaarde – man regnede i Alt 200 – paa begge Sider af Elven[2]. Paa samme Tid sejlede den østersøiske Flaade efter Bestemmelsen ind i Øresund, og indtog den 2den Mai Kjøbenhavn, som de plyndrede tilligemed Slottet, og søgte strax ved Forsænkninger at tilstoppe Indløbet til Havnen. Ligeledes bemegtigede de sig Helsingør, Nykjøbing paa Falster, Falsterbod og Skanør i Skaane, samt Øerne Amager og Hveden. Sjæland herjedes vidt og bredt, samt formodentlig ogsaa de nærliggende mindre Øer, og man maa antage, at Foreningen af begge Flaader nu gik for sig uden Hinder[3]. Samtidigt havde baade

  1. Kongens Indlæg af 1370, Lappenbergs Sartorius II. 691.
  2. Isl. Annaler (Udg. S. 316); Kongens Indlæg af 1370, Lappenbergs Sartorius II. S. 697, 698. Annalerne have urigtigt Aaret 1367 istedetfor 1368, forøvrigt stemme de paa det nøjagtigste med Kongens Angivelse. I denne findes ogsaa Skaden, som anrettedes ved Herjningen, beregnet i Penge. Ødeleggelsen paa Agder anslog Kongen til en Skade af 12000 Mk brendt; den i og ved Marstrand til over 10000 Mrk. br., den ved Baagahuus til 8000 Mkr. br., og den i Ljodhuus samt mellem Ljodhuus og Baagahuus til 16000 Mkr. br. Den hele Skade var saaledes 46000 Mkr. br. eller 30666 £ St., hvilket svarer til det tidobbelte nuomstunder eller over 300000 £ St., 1,350000 Spdlr.
  3. Detmar, S. 292, hvor Aaret dog urigtigt er angivet til 1369, de islandske Annaler for 1368 (Udg. S. 318) Corner, S. nu, jvfr. Hansedags-Recessen af 24de Juni 1368, Lappenbergs Sartorius II. 622, 623. Jvfr. Suhm XIII. Det er allerede forhen (S. 521) viist, at Huitfeldt og flere med ham urigtigt henføre Kjøbenhavns Indtagelse og Plyndring til 1362, eller rettere lader den skee to Gange.