ligt Forliig til Veje, skulde man idetmindste see til at faa sluttet en Stilstand og Trygd til en vis Tid, og faa Skadeserstatning fastsat for de Tab, som Kjøbmændene havde lidt i Norge; lykkedes dette, skulde der til Forlovere kun antages gode og troverdige Mænd, og for den største Deel Nordmænd. De tydske Underhandlere skulde især.holde fast ved den gamle Klage, at Kongen i den forrige Krig med Danmark ikke havde efterkommet sine Forpligtelser, ligesom og at han, efterat have overladt dem Borgholm til Erstatning, dog siden havde frataget dem dette Slot igjen[1]. Om Kong Albrecht var med i disse Underhandlinger, vides ikke. Efter Forbundsartiklerne skulde man vente det, men man seer dog ogsaa, at Stæderne sidenefter sluttede Fred uden at han deeltog deri. Der tales forøvrigt ikke om nogen Krigsforetagender mellem Norge og Sverige i al den Tid, Stilstanden varede. Albrecht var meest beskjeftiget med at befeste sit Herredømme i Skaane, hvor han opholdt sig endnu sidst i September tilligemed sin Fader og sine Brødre, idet han fremdeles udgav Privilegier og saaledes udøvede alle en Konges Rettigheder[2].
Hvor betænkeligt Kong Haakon og hans Raadgivere i denne Tid fandt Norges Stilling at være, seer man bedst deraf, at han udnævnte Hr. Agmund Finnssøn til Drottsete i Norge. Hr. Agmund nævnes allerførst i dette Embede om Sommeren 1366, og formodentlig er saaledes hans Udnævnelse nærmest foranlediget af Kong Magnus’s Fangenskab, og maaskee besluttet i Samraad med denne og Kong Haakon[3]. De Angreb, der allerede da truede, og nu havde overgaaet Norges Kyster, og som hvert Øjeblik kunde fornyes, krævede større og omhyggeligere .Tilsyn endog paa de Steder, man hidtil havde anseet for temmelig sikkre, end Kongen selv alene kunde overtage, især naar han tillige skulde beskjeftige sig med de svenske Anliggender, og frelse sin Fader af Fangenskabet. I Mands Minde havde man neppe haft Krig eller Feide andensteds, end i det højeste ved Rigsgrændsen. Men nu var Vestlandet blevet hjemsøgt med Ild og Sverd, Bergen selv truedes; blandt Indbyggerne paa de Kanter, der i saa lang Tid aldrig havde seet nogen Fjende
- ↑ Lappenbergs Sartorius II. S. 625, 627, 629, jvfr, S. 696.
- ↑ Kong Albrechts Bekræftelse af Lübeck, Rostock, Stralsund og Wismars Rettigheder i Skaane er dateret Falsterbod 29de Septbr. 1368, og af samme Dag og Sted er hans Faders og Brødres Erklæring, at ogsaa Greifswalde skulde nyde de samme Fordele. Suhm, XIII. 626.
- ↑ Det første Brev, hvori vi finde Hr. Agmund nævnt som Drottsete, er i et O Brev udstedt i Bergen den 28de Juli 1366 af Biskop Alf i Grenland, der her skriftlig meddeler et Vidnesbyrd, som han, sandsynligviis umiddelbart forud, havde besvoret for Erkebiskopen, Biskop Gisbrikt og Hr. Agmund Drottsete l Norge. (Munkelivsbogen S. 12.)
