Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/829

Denne siden er korrekturlest
811
1368, 1369. Krig med Stæderne. Smør m. m. tilbagekaldte.

Sammenstød med svenske Streifkorps, hvorom ingen nærmere Efterretning er os levnet. Det sandsynligste er, at Otte Rømer umiddelbart derefter fulgte ham i Embedet[1].

I Forbindelse med Hr. Agmunds Udnævnelse til Drottsete staar det upaatvivleligt, at Kong Haakon, ligesom hans Oldefader fordum ved 1308, tilbagekaldte under sig og Kronen alle hidtil forundte Sysler eller Privilegier, bortsatte Pant eller bortforlenede Krongodser. Vi kjende denne Foranstaltning alene af en Erklæring, som Kongen lod udgaa i Oslo den 30te November 1368 til Bedste for Mariekirken, hvis egne eller hvis Tjenestemænds Ejendomme, Sysler og Privilegier ikke skulde underforstaaes under denne Tilbagekaldelse, som han „af forskjellige Grunde“ havde fundet nødvendig[2]. Vi savne enhver nærmere Underretning om, hvilke disse „forskjellige Aarsager“ vare, og paa hvad Maade eller i hvilken Udstrækning Inddragningen blev gjennemført. Man skulde formode, at Kongen herved har søgt saaatsige at rense sit Sysselmænds- og Veitslemænds-Personale, idet han vel ved nye Breve gjenudnævnte, altsaa beholdt dem, til hvem han havde Tillid, og derimod skillede sig ved de øvrige. Men af de endnu forhaandenværende Breve er det umuligt at see, hvorvidt der virkelig i Aarene omkring 1368 skete nogen almindelig Ombytning af kongelige Ombudsmænd. Man erfarer kun, at Hr. Narve Ingevaldssøn omtrent paa denne Tid er bleven afløst i Befalingen paa Baagahuus af Laurents Bjørnssøn[3], hvilket dog kan ikke have været af nogen Mistanke til Hr. Narve, hvilken vi fremdeles finde som Raadsherre, og en af Kongens højtbetroede Mænd. Ligeledes findes fra 1369 en Hallvard Jonssøn som Fehirde i Oslo, men det er ikke vist, om han ej udnævntes før 1368, thi hans Formand Amund Eivindssøn omtales ikke efter 1363[4]. At Hr. Vinalde Henrikssøn i Tiden mellem 1366 og 1369 afgik fra Cantslerbestillingen, vil nedenfor blive omtalt. Man kan heller ikke opdage Spor af nogensomhelst Klage, Misfornøjelse, Uro eller andre saadanne Meningsyttringer og Bevægelser, der pleje at gaa forud for eller ledsage

  1. Det første Brev, hvori vi have fundet ham under denne Titel, er fra April 136l, Dipl. N. V. 264. Om Reidar Darres Drab fortælle de isl. Annaler (1) Udg. S. 320 At Reidar Darre, Fader til Jon Reidarssøn Darre, er den samme Reidar Jonsøn, der 1358 nævnes som Fehirde i Nidaroos, (Dipl. N. V. 226) fan der ej være nogen Tvivl om, især da vi ogsaa see ham i Aaret 1362 udøve en overordnet Myndighed paa de Kanter, (Isl. Annaler S. 304), jevnf. nedenfor).
  2. Dipl. N. II. 402.
  3. Han nævnes som Høvedsmand paa Baagahuus ved Stilstandsunderhandlingerne i Mai 1368, og siden som Høvedsmand paa Axevall, see nedenfor.
  4. Dipl. N. II. 373. V. 489. II. 417.