Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/83

Denne siden er korrekturlest
65
1323. Forandringer i Styrelsen.

tember og October 1324 var Kongen, som vi ville see, med sin Moder og flere Stormænd ved etslags engere Raadsmøde i Bergen, og i Marts 1325 med Drottseten i Nidaroos[1]. Fremdeles seer man, at Hr. Guthorm Kolbjørnssøn, hidtil Lagmand i Tunsberg, nu afløses i dette Embede af en Thorvid Throndssøn, men optræder i en ny Egenskab af „Lagmand“, eller som han og stundom kaldes, „Overlagmand i Kongsgaarden“, og det snart i Bergen, snart i Tunsberg, hvilket neppe kan forstaaes paa anden Maade, end at han af Drottseten er bleven udnævnt til fast lovkyndigt Medlem af det Raad, der ifølge Kong Haakons Anordning, som man vel altid endnu saavidt muligt har søgt at iagttage, skulde residere i Kongsgaarden hos den umyndige Fyrste, med det særskilte Hverv at dømme mellem Hirdens Medlemmer og andre højtstaaende Mænd; men da vi nu tillige fandt ham hyppigt i Tunsberg, hvor det endog lader til at han var Befalingsmand paa Tunsberghuus, bliver det sandsynligt, at ogsaa den unge Konge fordetmeste opholdt sig her[2]. Endelig erfarer man af et Brev fra Ridderen Bertrand af Sueioliis, der opholdt sig ved Pavehoffet som Kongens befuldmægtigede Sendebud, hvorom nedenfor, at en af dennes Følge var rejst til Norge, som det heder for at besøge Kongen og Hertuginden, og overbringe dem begge nogle Foræringer, men var død (omkring 1324) i Oslo, efterladende hvad han havde medbragt i Drottsetens og Predikebrødrenes Varetægt. – Imidlertid havde Henrik af Mecklenburg, advaret af Paven,.ved Danehoffet i Nykjøbing paa Falster d. 21de Mai 1323 sluttet Fred med Kong Christopher, modtaget hele det rostockske Herskab med Tilbehør til Arvelehn af ham, og forpligtet sig til at staa ham bi med Krigsmagt endog i Danmark, Sverige og Norge mod hvem det skulde være, efter sex Ugers Varsel, m. m. Altsaa havde han ganske slaaet Haanden af Knut Porse, efter nu desuden at være bleven overbeviist om, at denne hverken i Sverige eller i Norge havde nogen Understøttelse at vente[3]. Ved samme Lejlighed indgik Grev Johan af Holsten Forliig med sin

  1. Dipl. N. III. 139.
  2. Thorolv Lagmand nævnes allerede 18de Nov. 1323 som Lagmand i Tunsberg (Saml. I. 161), et Tegn paa, at Guthorm da ej længer var det. 1324 d. 20 Sept. og ud i Oct. præsiderede Guthorm i en Doms- eller Voldgifts-Commission mellem Erkebiskopen og Hertuginden i Bergen. Sml. V. 543–545. I Brev af 29de Mai 1325, udstedt i Bergen, kalder Guthorm sig Lagmand i Kongsgaarden (Dipl. N. I. 180), 5te Jan. 1327 i Tunsberg „Overlagmand i Kongsgaarden“ (smst. III. 145), 18de Nov. 1327 var han i Bergen (smst. III. 191), 30te Dec. 1328 kjøbte han paa Tunsberghuus en Gaard (smst. III. 150); 15 Marts 1329 var han i Tunsberg. Alle disse, og flere lignende, Breve, synes umiskjendeligt at vise, at han idetmindste hørte hjemme i Tunsberg.
  3. Huitfeldt S. 42, Suhm, XII. 68.