nøjelsen herover, især blandt de ringere Klasser, der leed saa utrolig Overlast ved Tydskernes Udpresninger, steeg til en farlig Gjæring, og da Albrecht nu tillige ved Stilstandene, som Hansestæderne havde sluttet, var uden Allierede, fandt han eller hans Raadgivere det selv ønskeligt at aabne Fredsunderhandlinger med Kong Haakon. Krigen havde overhoved, som det synes, i den sidste Tid ej været ført med synderlig Iver, og de eneste Antydninger, vi finde tilsat nogen Krigsoperationer skete idet sidst forløbne Aar, er den forhen omtalte Beretning om den throndhjemske Fehirde og Befalingsmand Reidar Darres Drab i Jemteland, thi det lader os slutte til at et Streiftog har været foretaget lige til dette fjerne norske Landskab, enten fra Dalarne, eller fra Helsingeland, maaskee af Raven Barnekow selv, i Liighed med dem, han foretog i 1366, og at Reidar med Hjelpetropper fra det Throndhjemske er ilet de indtrængende Fjender imøde. Ja det er endog ikke saa usandsynligt, at dette Anliggende har kaldet Kongen selv til Throndhjem, thi den 28de Marts var han i Nidaroos, og udgav der en Forordning, hvorom der i det følgende vil blive Tale[1]. De isl. Annaler tale om en Treaars Fred eller Stilstand, som allerede i 1369 blev sluttet mellem Haakon og Albrecht, men dette er vistnok kun en chronologisk Fejltagelse. Da Fredsmødet paa Baagahuus holdtes mellem Kong Haakon og de hanseatiske Sendebud, søgte ogsaa Kong Albrecht at benytte sig af denne Lejlighed til at aabne Underhandlinger med Kong Haakon under Stædernes Megling, og sendte fra Ørebro den 9de Mai 1370 Biskop Nikolas i Linkøping, Biskop Nikolas i Skara, Karl Ulfssøn, Benedict Philipssøn og Bo Jonssøn, som han i 1369 havde udnævnt til sin Generalembedsmand, til Ljodhuus, med Fuldmagt til at dagthinge med Kong Haakon og Stæderne, lovende paa Forhaand at ville meddele sin Ratification paa, hvad de aftalte[2]. Om nu virkelig ogsaa de hanseatiske Gesandter eller nogle af dem strax efter Tilendebringelsen af Fredsunderhandlingerne med Kong Haakon den 1ste Juli fulgte ham til Ljodhuus, for at deeltage i Underhandlingerne med de svenske Herrer, vides vel ikke med Vished, men det er dog heel sandsynligt; thi at han selv begav sig derhen med sit Raad, er vist nok[3]. Men Underhand-
- ↑ Norges gl. Love, III. S. 188. Forordningen er beseglet „i hans Nærværelse“.
- ↑ Dipl, Norv. VI.
- ↑ Dette seer man deraf, at Kong Haakon, i den Befaling, han den 19de Juli lod udgaa til Indbyggerne i Baagahuus Fogderi om at ruste sig og holde sig færdige til Opbrud, udtrykkeligt siges at han nu nys i Ljodhuus tilligemed sit Raad havde samtykt med sine egne og Rigets Fjender i Sverige om en Dagthingning til næste Laurentsvake, og en Stilstand til 14 Dage derefter.
