Tractat var berammet at skulle finde Sted paa Baagahuus ved St. Hansdags Tider. Denne Dag faldt Kongen maaskee paa Grund af Udrustningerne mindre belejlig, thi allerede i Pintsedagene (v. 25de Mai) sendte han Biskop Gottskalk ned til Stralsund, hvor Stædernes Raadmænd da forsamlede sig til Hansedag, med Forslag om at en ny Dag til Underhandling om en evig Fred maatte blive fastsat til den 8de September. Hertil svarede Stæderne, hvis Deputerede denne Gang vare forsamlede i Stralsund mere end sex Uger, at dette ej lod sig gjøre, fordi de Bud, som de isaafald maatte sende ham, allerede var beskikkede til Dagthingning med andre Herrer paa samme Tid; de spurte derimod om Mødet ikke kunde blive berammet til førstkommende 15de August eller 14 Dage før. Men til den Tid, svarede Broder Gottskalk, vilde Kongen være langt borte i Sverige, og have saa mange vigtige Ting fore, at han umuligt vilde kunne indfinde sig til noget Møde. De Deputerede bad derfor om at Mødet heller maatte opsettes til næste Aars 1ste Mai, paa Baagahuus eller et andet Sted. Alt dette blev meldt Kongen ved en egen Gesandt og et Brev, dateret den 24de Juni, som var affattet i særdeles ærbødige og høflige Udtryk, og i hvis Begyndelse det heed, at de egentlig havde ventet ham ned til Stralsund, men for det Tilfelde at han ikke kom, havde villet sende Gesandter til Baagahuus – da Gottskalk kom med det nysomtalte Erende[1]. Hiin Gesandt medbragte ogsaa beseglede Stilstandsbreve fra Stæderne, med Anmodning til Kongen, om at maatte faa det Brev tilbage, som Sendebudene Aaret forud havde afgivet, og som altsaa kun var at betragte som midlertidigt, da det var udstedt i alle Stædernes Navn, medens disse sidste vare udstedte af hver Stad for sig. Biskop Gottskalk var imidlertid, som det synes, vendt tilbage uden bestemt Beskeed, og Kong Haakon maa have staaet i den Formening, at Stæderne dog ønskede at lade det blive ved den første Aftale, nemlig at Modet skulde holdes førstkommende St. Hansdag paa Baagahuus, thi han begav sig derhen med Erkebiskop Olaf og sine øvrige Raadsherrer, ventende paa de tydske Gesandter. Dog er det vel muligt, at han og hans Raadsherrer neppe havde indfundet sig saa nøjagtigt, hvis han ikke, hvad man maa formode, tillige skulde raadslaa med dem og sine andre Mænd om det forestaaende Felttog. Men endnu inden hiint Brev kunde have naaet ham, sendte han Biskop Gottskalk atter ned til Stralsund; denne ankom her den 1ste Juli, og meldte, at Kongen med Erkebiskop Olaf og hans Raad-
- ↑ Suhm (efter Referatet af Hansedagens Forhandlinger i Recessus Hansæ) XIII. 684, 685.
