Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/856

Denne siden er korrekturlest
838
Magnus Erikssøn og Haakon Magnussøn.

dem og udvirke saa meget fordeelagtigere Vilkaar, eller om man hemmeligt havde aabnet Underhandlinger med dem saavelsom de øvrige svenske Herrer i den fjendtlige Hær, og Betingelserne for Kong Albrechts Haandfestning, thi saaledes kan man kalde den, allerede forud var aftalte med dem, lader sig ikke med Bestemthed sige. Man kan dog vel neppe antage andet, end at der i den lange Tid, som de mod Albrecht fjendtlige Herrer havde tilbragt i Nærheden af Stockholm, har fundet Samkvæm Sted, idetmindste hemmeligt, mellem flere af dem, og Herrerne af det modsatte Parti, og at man paa begge Sider virkelig er kommen til Enighed om, at opoffre begge Kongers og det fortrykte Folks Interesser for at tilrive sig selv saa meget større Fordele. Dog maa enkelte af dem ganske sikkert fritages for den Beskyldning at have nedladt sig til en saa uedel Ferd, fornemmelig Hr. Erik Ketilssøn, hvilken vi fremdeles ville see ved Kong Haakons Side som hans tro Tilhænger, uden at indtage den Plads i Kong Albrechts Raad, som var ham tiltænkt, og hvortil han saaledes umuligt kan have været udnævnt med sit Vidende og Samtykke[1]. Men der var vistnok ikke mange saa samvittighedsfulde Mænd, som ham. Den, som ledede disse hemmelige Underhandlinger mellem begge Partiers Høvdinger, og som derved beredede Albrecht Muligheden af at erhverve taalelige Fredsbetingelser, og sig selv Adgangen til at opnaa sit ivrigste Ønske, var neppe nogen anden end Biskop Gottskalk. Der haves endnu et til ham af Hertug Albrecht udstedt Brev, dateret den 4de August, men uden Dateringssted, og derfor rimeligviis medbragt af Kong Albrecht, i fuldferdig Stand, men med Datum in blanco, hvorved Hertugen lover ham, at Kong Albrecht skal forhjelpe ham til at komme i Besiddelse af Linkøpings Biskopsstol, imod at Biskop Gottskalk skal dagthinge paa bedste Maade mellem ham og Kong Haakon om alt hvad der er dem imellem, og om Kong Magnus’s Frigivelse[2]. Da Gottskalk efter nogen Tid

  1. I det nysnævnte Pantebrev, udstedt af Hr. Leek Offradssøn, kalder denne Hr. Erik Ketilssøn „Sveriges Riges Marsk“, medens Karl Ulfssøn efter 1371 ikke mere fører denne Titel. Heraf seer man, at Modpartiet, for at vinde ham, har ladet Kong Albrecht udnævne ham til dette Embede, som allerede Kong Magnus havde overdraget ham, men som han ikke maa have modtaget.
  2. Brevet er aftrykt i Styffe’s Bidrag som No. 45, S. 133, men Udstedelsesdagen er urigtigt angiven til 17de April; i Brevet selv staar nemlig „des mandages na sunte Peters dage, dy in dem Oste kummet“, og „Oost“, „Oegst“, „Oostmaent“„ er August Maaned, see Pilgrams Kalendarium, S. 178, 179; Petersdag i „Oost“ eller August er saaledes Petri ad vincula, 1ste August. Den 17de April 1371 var desuden en Thorsdag, og saavidt vides, forekommer der heller ikke nogen St. Peters Dag strax forud. Men ved denne Flytning af Brevets Udstedelse fra April til August, netop i Belejringstiden, bortfalder den i Fortalen til samme Verk. S. LVIII. fremsatte