skaber saaledes i Virkeligheden fremdeles stod under deres Herredømme, kan alene betragtes som grundet paa hine Herrers og de øvrige Indbyggeres personlige og private Hengivenhed for Kongerne af den gamle Ætt, og paa de Forhold, som den langvarige Union omsider havde fremavlet, men som fra Kongernes Side egentlig kun var en Usurpation, og stridende mod Fredstractatens Ord. Statsretligt var altsaa Unionen hævet, og Rigerne atter adskilte. Men vi ville i det næste Tidsrum see, hvorledes det Baand, som ved den lange Forbindelse havde dannet sig mellem de enkelte Personer og Slægter i begge Riger indbyrdes, vanskeligere lod sig opløse, og maaskee aldrig var sterkere, end netop nu, da de i dynastisk Henseende skiltes ad. Og uden dette sterke, fremdeles bestaaende Baand, vilde det vel have været umuligt at grundlegge den nye, mere omfattende, Forening, som knyttedes inden endnu en Menneskealder var henrunden.
Under disse urolige Tider havde det pavelige Indkrævnings-Væsen fremdeles været drevet, om end med forskjellige Afbrydelser formedelst Krigene, og det var omsider, som det lader, lykkets Kongerne, eller rettere Kong Magnus, at faa afrystet den mest trykkende Deel af sin Gjeldsbyrde. Det forholdt sig vistnok saaledes, som vi ovenfor have antydet, at den pavelige Nuncius og Collector Henrik Biscop, Provst i Lübeck, ved sin Tilbagekomst til Norden om Sommeren eller Høsten 1360 ikke ret vovede sig ind i Sverige paa Grund af Krigstilstanden, thi man finder ikke Spor af hans Nærværelse der førend i Begyndelsen af 1362, saaat han vel formodentlig er kommen om Høsten 1361. Det var maa skee denne lange Venten, som bevægede Pave Innocentius til, under 31te August 1361 at udnævne Biskop Bertrand af Lübeck til sin Nuncius og Collector[1], og siden, da denne ikke synes at have befattet sig synderligt med dette Hverv, i Mai 1362 den franske Geistlige Guido de Cruce (de la Croix?) hvem han kort forud havde overdraget en Sognekirke i Mirepoix Biskopsdømme[2]. Men imidlertid havde Hen-
- ↑ Martene & Durand, Thesaur. nov. Anecdotorum II. 1054. Under 5te Septbr. udstedte Paven Anbefaling for Bertrand til Kong Valdemar, som udtrykkeligt navngives, til Norges, og til Sveriges Konge. Sammst. 1055.
- ↑ Man har ikke selve Beskikkelsesbrevet for Guido, men derimod et Anbefalingsbrev, som Pave Innocentius skrev for ham den 11te Mai 1362 til Hertug Albrecht af Mecklenburg: en Anerkjendelse af dennes Anseelse i Norden. Det
