1364 var Guido endelig kommen til Norden, og synes først at have begivet sig til Norge, maaskee directe med Skibslejlighed fra Flandern, da vi finde ham i Stavanger allerede den 25de Juni. Her meddeelte han paa denne Dag Biskop Botulf og Capitlet Qvittering for indbetalt Rumaskat samt andre Afgifter, nemlig i Rumaskat for de syv Aar 1357–1364 50 Mk. 17 Ertoger i den brugelige, men nu afskaffede norske Myntsort, 7 Sh. 7 Penn. Sterling, 2 lybske Sk. 77 Kalvskind, 1079 Bukkeskind, 1040 Lammeskind; samt i Restancer af Pave Clemens den 6tes Fireaarstiende 2 Guld-Écus, 4 Sh. 5 Penn. Sterl., Mk. brendt, og 2 Mk. norsk i den aflagte Mynt. Alt dette udbetaltes af den stavangerske Chorsbroder Eyjulf Markussøn, der havde faaet det Hverv af Biskopen og Capitlet at indkræve Pengene. Imidlertid stod der endnu noget af Rumaskatten ubetalt tilbage hos enkelte Prester saavelsom nogle Restancer af Fireaarstienden, til et Beløb af omtrent 300 Mk., til hvis Inddrivelse Nuncien Dagen efter beskikkede den stavangerske Chorsbroder Erik Eysteinssøn til Undercollector[1]. Indkrævningen af den nye Treaarstiende i Diøcesen overdroges siden af Biskop Botulf til samme Erik saavelsom en anden Chorsbroder, Sigurd Reidarssøn, hvilke i Begyndelsen af det følgende Aar lod et strengt Bud udgaa til Presterne i Ryfylke, og maaskee ogsaa andensteds i Diøcesen, om at indbetale Tienden for det første Aar inden Midfaste, under Banns Straf[2]. Fra Stavanger begav Guido sig til Bergen, hvor han den 20de Juli udnævnte Ivar af Holm, der just stod ferdig til at drage ud til Island som Hirdstjore, til sin Undercollector paa hele Øen, til hvis Folk og Geistlighed saaledes endelig Raden kom at blive særskilt krævet for alle disse Ydelser, der hidtil ikke synes at have været fordret af dem med videre Strenghed[3]. I Bergen modtog vel Nuncien af Biskop Gisbrikt og Capitlet, hvad de havde inddrevet af Rumaskat m. m., ligesom nys i Stavanger, men vi savne desverre Breve og andre Oplysninger saavel derom, som om Guidos øvrige Inddrivningsvirksomhed i Norge, med Undtagelse af, at han til sine Undercollectorer blandt andet beskikkede Abbederne Matthias af Munkeliv og Peter af Lyse. I Beskikkelsesbrevet til Ivar af Holm yttrede han, at han havde knap Tid, og vigtige Erender at besørge saavel i Sverige som i Danmark. Vi finde ham ogsaa i Tunsberg ved Midten af September, og i Uppsala den 20de December 1364, qvitterende Erkebiskop Peter for Rumaskat af hans Diø-
Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/862
Denne siden er korrekturlest
844
Magnus Erikssøn og Haakon Magnussøn.