men de ere formodentlig berigtigede efter de senere indtrufne Forandringer ved Kjøb, Bytte, Testament-Erhvervelse o. s. v. Det kan neppe være nogen anden end Gisbrikt selv, som har ladet denne Fortegnelse, der i senere Tider kaldtes „Bergens Kalvskind“, affatte[1]. Formodentlig vare de Forandringer, som Mandedøden medførte, saa betydelige, at man ej længer kunde bruge de gamle Jordebøger. Gisbrikts Efterfølger udnævntes ogsaa ved Provision uden Valg og var ligeledes Predikebroder og Prest, samt efter Navnet at dømme en dansk Mand; han heed nemlig Benedict Ringstad, hvilket maaskee tyder paa, at han var fra Ringsted i Sjæland. Da hans Udnævnelsesmaade lader formode, at han strax ved Efterretningen om Gisbrikts Død opholdt sig ved Curien, som da var i Rom – Pave Urban var nemlig i Aaret 1367 flyttet derhen, som han dog i 1370 forlod –, er det ikke usandsynligt, at han bar været Magnus Slangesthorps Efterfølger i Pønitentiar-Embedet. Hans Provisionsbrev er dateret 14de Januar 1370[2], og han maa være kommen til Norge før 10de Juli samme Aar, da han denne Dag var tilstede med Erkebiskopen og de øvrige Biskoper i Marstrand, strax efter Fredsmødet paa Baagahuus[3]. Alt hvad man veed om hans Virksomhed, indskrænker sig dertil, at han den 21de Februar 1371, ifølge Kongens Anmodning, hvilken han, som han yttrede, syntes, at han ikke med Billighed kunde afslaa, gjorde flere Bestemmelser til Bedste for Apostelkirken i Bergen, nemlig at den Prest, som Provsten og Capitlet satte dertil, skulde have fuld Sjælesorg over alle dem, der vare i Kongsgaarden, og over alle Kongens daglige Tjenere og deres Svene, som kunde komme til Bergen, om de endog havde sit Tilhold udenfor Kongsgaarden; at Provsten, eller den, han i sit Sted beskikkede blandt sine Chorsbrødre, skulde have fuld Myndighed til at give Chorsbrødrene og alle Apostelkirkens Embedsmænd Absolution og sette dem Skrift; endelig at det stod enhver Skolediscipel frit for at gaa til Christkirkens eller Apostelkirkens Skole, hvor de vilde. Men dette synes af hans Efterfølgere at være betragtet som altfor store Indrømmelser, thi i Copibogen, hvor Brevet herom stod indført, fandtes der bagenfor tilføjet et Par Linjer, hvori der stod, „at Broder Benedict kun forestod sin Kirke i eet Aar og berøvede den og dens Capitel sine Privilegier, som man af ovenstaaende
- ↑ Dette Haandskrift, eller, som det i en Paategning heder: „Fragment, som efter Ildebranden 1623 af Capitels Kalvskind blev beholden“, er nu udgivet i Christiania 1843.
- ↑ Reg. Urban. V. Cod. Chart. XXII. f. 68.
- ↑ Han nævnes ikke her ved Navn, men det staar udtrykkeligt, at Biskopen af Bergen var tilstede, Dipl. N. II. 410.
