kan sees af en Retterbot, som Kong Magnus fra Vardberg den 21de Mai 1343 udgav om Foged-Embedet i Bergen, under hvilket han alene mener Gjaldkyre-Embedet, siden det medførte Oppebørselen af Sagefaldet i Forening med Raadmændene[1]. En anden meget uheldig Skik, som man optog efter Exempel fra Nabolandene, var den at bortforlehne Slotte, og saaledes i Norge ogsaa Sysler uden Slotte, til Pant for Pengefordringer, som Modtageren havde til Gode hos Kronen, saaledes at han oppebar alle Indtægterne eller endeel af dem, indtil han havde faaet fuld Betaling. Derved unddroges Kronen ej alene en betydelig Deel af dens Indtægter, men, hvad der var verre, ogsaa meget af dens Magt, thi det laa i Sagens Natur, at den under saadanne Omstændigheder ej kunde udøve det Tilsyn med Befalingsmandens Forvaltning, som den burde; Befalingsmanden kunde ej afsettes, førend han havde faaet Sit, og i den trygge Bevidsthed om et saadant Fodfeste kunde denne des lettere tillade sig Undertrykkelser og udsuge Bønderne, hvilket vel ogsaa som oftest var Tilfeldet[2]. Imidlertid synes dog endnu saadan Overdragelse af Pante-Lehn at have været meget sjelden i Norge, i Sammenligning med Sverige og Danmark, hvor den allerede længe kan siges at have været det sedvanlige, og hvor de store Panthavere igjen pantsatte de enkelte Besiddelser til Andre, saa at der opstod utrolige Forviklinger, og et Lehn ofte ikke kunde udløses uden efter Forhandlinger med hele Rækker af Over- og Under-Panthavere, den ene efter den anden[3]. I Norge var det, som vi allerede have seet under Kong Magnus’s Regjering, desforuden sedvanligt, at der i visse større Landsdele indsattes Overbefalingsmænd eller saakaldte Hirdstjorer. Vi have paa denne Viis seet Hr. Agmund Guthormssøn som Hirdstjore i Viken, Otte Rømer og sandsynligviis Formanden Reidar Jonssøn Darre som Hirdstjore i Throndhjem, og Hr. Sigurd Hafthorssøn som Hirdstjore i Bergen, ligesom ogsaa Overbefalingsmændene paa Island kaldtes
- ↑ N. gl. Love III. 162.
- ↑ Vi have f. Ex. allerede seet, hvilket Uvæsen Gottskalk Skarpenberg begik, da han havde Baagahuus inde i Hertug Eriks Navn, og Kong Haakon klagede selv over, at han i den Tid intet havde at sige over Baagahuus og Vardberg.
- ↑ Et af de bedste Stemmer herpaa bar man i de af Styffe i hans „Bidrag“ No. III. 42, meddelte Breve af 29de Septbr. og 19de November 1370, hvorved de mecklenburgske Brødre Johane og Fikke Ummereise først modtoge Stockholms Slot, Vestervik og Tjust af Hertug Albrecht som Pant for 1000 Mk. brendt, og derpaa igjen pantsatte dem til Hennike Bützow for 850 Mk. brendt. Det maa erindres, at allerede Hertug Albrechts Ret til den alene hidrørte fra Pantsettelsen.
