Hirdstjorer. Den egentlige Udstrækning og Begrændsning af Hirdstjorernes Magt og Myndighed er ikke fuldkommen bekjendt, og det kan heller ikke tydeligt sees, om de tillige vare Sysselmænd i det District, hvor de residerede. Dette synes dog at falde af sig selv, især da man seer, at Hirdstjornen stundom var forenet med Fehirdslen, hvilken idetmindste efter Kong Haakons Tiltrædelse var uadskillelig fra Befalingen over det Slot eller den Kongsgaard, efter hvilken Fehirdslen benævntes[1]. Men da Hirdstjorerne vare et Slags kongelige Statholdere og saaledes havde større Districter under sig, lod de, saavidt man kan skjønne, de Sysler, som de selv ikke kunde overtage, bestyre ved Vice-Sysselmænd, der kaldtes „Ombudsmænd“, til Forskjel fra Lensmændene, som Sysselmændene havde under sig. Det ligger i Sagens Natur, at disse Hirdstjorer i Norge vare fornemme, højt anseede Mænd. Det er ikke usandsynligt, at Hr. Jon Hafthorssøn havde denne Titel for Borgesyssel og den Deel af Viken, der ej laa under Baagahuus. Egentlig var det ogsaa den samme Stilling, som Drottseterne Orm Eysteinssøn og Ivar Agmundssøn havde indtaget i Tunsbergs Fehirdsle, ja endog allerede Hr. Thore Haakonssøn, skjønt Titlen endnu ikke lod til at være almindelig. Og det er heller ikke usandsynligt, at Otte Romers Fader Hr. Svante Jonssøn beklædte det samme Embede i Nidaroos før Reidar Darre, siden han holdt „Ombudsmænd“ paa Haalogaland. Men merkeligt er det ved Benævnelsen „Hirdstjore“, at den nu ganske havde tabt sin Betydning af „Hofmand af højere Rang“ og var gaaet over til at blive en Embedstitel uden Hensyn til Hofrangen, thi medens man ifølge Hirdskraaen for at høre til Hirdstjorernes Tal mindst maatte være Skutilsvein eller Ridder, kunde man nu udnævnes til Hirdstjore uden at have opnaaet Ridderverdigheden[2].
- ↑ Tidligere, f. Ex. under Kong Magnus’s Mindreaarighed, finde vi Fehirden og Sysselmanden at være forskjellige Personer, f. Ex. i 1328 (Dipl. N. II. 165), hvor Hr. Finn Agmundssøn var Sysselmand, Svein Sigurdssøn Fehirde i Bergen. Men at Fehirden siden tillige var Befalingsmand, sees allerede af Otte Romers Exempel, ligeledes deraf at Hallvard Jenssøn, Fehirde i Oslo, ogsaa var Sysselmand i Oslo Syssel, Dipl. N. IV. 489, jvfr 469.
- ↑ I Hirdskraa Cap. 24 naar der udtrykkeligt: „Skutilsveinerne ere nærmest Merkesmanden i Navnbod og al Ret inden Hirden, thi de bede med Rette Hirdstjorer tilligemed Lendermændene, Stallarne og Merkesmanden“. Og dog seer man, at Otte Romer blev Hirdstjore i Throndhjem uden at have Herretitel, altsaa uden at være Ridder, ligesaa Thorgaut Jonssøn paa Island og flere andre. Her havde saaledes Benævnelsen „Hirdstjore“ faaet en anden Betydning, nemlig „Overstatholder“, uagtet Anledningen dertil aabenbart var den, at en saadan Overstatholder antoges at staa i Hofrang over de mange af Sysselmændene, der endnu ikke vare Riddere.
