Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/9

Denne siden er korrekturlest
Fortale.

Det Haab, som jeg udtalte ved at slutte den første Rekke af nærværende Verk, at det vilde blive mig forundt at fortsette det, er gaaet tidligere i Opfyldelse, end jeg dengang vovede at vente. Uformodet heldige Resultater af de Granskninger efter hidtil ubenyttede Kilder i fremmede Archiver, hvilke jeg ved en storartet Liberalitet fra det Offentliges Side saa mig istand til at foretage, og den Fordeel, at kunne anvende min Tid til hine og andre Kilders Bearbeidelse, eller til min fedrelandss-historiographiske Virksomhed overhoved uhindret af de mig ellers paahvilende Embedssysler, som jeg ved en lignende Liberalitet af Styrelsen har opnaaet, i Forening med den Velvillje, hvormed mine Landsmænd fremdeles have omfattet denne min Forfatter- Virksomhed, have gjort mig det muligt, atter at optage den nedlagte Pen og allerede nu at kunne forelægge Almeenheden det første Bind af Verkets „Anden Rekke“.

Som det allerede i min foreløbige Anmeldelse om at jeg vilde paabegynde denne Rekke er anført, vil den ikke komme til at omfatte mere end en enkelt Hoved-Afdeling af vort Folks og Fedrelands Historie, nemlig den egentlige Unions-Tid, fra Sommeren 1319, da den Personal-Union med Sverige allerførst knyttedes, som, ihvorvel senere opløst, dog forberedede den følgende Union mellem alle trende nordiske Riger, der siden fandt Sted, indtil 1536, da Unionen i sig selv allerede for længere Tid tilbage var opløst, og nu endog det politiske Princip, hvorpaa denne større Union havde været grundet, Sideordnetheden mellem de forbundne Riger indbyrdes, blev opgivet ved Norges Indlemmelse som Lydrige i den danske Stat. Hvorfor jeg for det første setter mig dette Maal, uden noget bestemt Løfte om at ville gaa videre, naar jeg har naaet det, maa være faa indlysende for Enhver, at jeg neppe behøver at udtale mig udførligt derom. Ved et Arbeide af saa stor Udførlighed som dette, og hvorved der i saa høj Grad er Spørsmaal om Tid og Kræfter, tør man overhoved ikke sette sig noget meget fjernt eller omfattende Maal, og end mere var-