Beskikkelsesbreve maa der have været en stor Mengde, da der findes mange Domme, netop afsagt ifølge en saadan. Men slige Breve, ligesom Landsvistbreve, hørte ogsaa til de courante Sager, der kunde afgjøres af Cantsleren i Kongens Fraværelse.
Forøvrigt har man ingen paalidelige Efterretninger fra denne Tid, som fra de tidligere, fornemmelig fra Kong Haakon Haakonssøn, om Arbeider, foretagne inden Landet selv til dets Nytte, eller til visse Steders Forskjønnelse. Der vides ikke at kunne paavises nogen større og vigtig Bygning, som er bleven opført i denne Tid, nogen By, som er bleven anlagt, noget Havne- eller Kanal-Anlæg, som er udført. Der tales, som vi have seet, om betydelige Arbeider paa Christkirken i Nidaroos, men disse Arbeider fortsattes egentlig uophørligt, thi ganske ferdig blev denne Kirke neppe nogensinde, og saavel dens store Udstrækning, som den Mangel paa Soliditet, hvormed den var bygget, ej at tale om de Uheld, der fra Tid til anden rammede den, gjorde uafladelige Reparationsarbeider nødvendige. Vi have ligeledes viist, at der tales om betydelige Fortjenester, som Rune Eivindssøn, i den Tid han var Fehirde og Høvedsmand paa Tunsbergshuus, nemlig ved 1360, indlagde sig ved at istandsætte – eller, som det egentlig staar – at bygge denne Borg. Men det faldt af sig selv, at slige vigtige Borge nødvendigviis maatte holdes i ordentlig Stand, og at dette stundom medførte Arbeider af noget større Udstrækning, kan ikke betragtes som Tegn paa nogen større Grad af Foretagelses-Aand hos Regjeringen. Kong Haakons sidste Indlæg ved Forhandlingerne paa Baagahuus 1370 viser, at der paa den Tid, da Tydskerne herjede Kysterne, stod Sælehuse langs hele Leeden fra Karmtsund til Bergen, til Bedste for fattige Reisende, og at et af dem nys var blevet opført af Drottseten (see ovenf. S. 815). Heraf kan man dog ikke med Bestemthed slutte, at denne velgjørende Indretning skyldes Kong Haakon, thi Sælehusene kunne have været oprettede under tidligere Konger, og alene af og til have været fornyede, og en saadan Indretning ligner mere Kong Eysteins Foretagender for over Halvtrediehundrede Aar tilbage, end hvad der skete under de følgende Konger, med Undtagelse af Kong Haakon Haakonssøn.
Hvad Folkets Livsvilkaar og ydre Tilstande angaar, da støder man gjennem hele Kong Haakons Regjeringstid ideligen paa Tegn til den Lam-
dette Brev, ved Eiliv og Arnfinn, dateret 10de Novbr., kalder den første sig Kongens Ombudsmand paa Voss.
