Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/915

Denne siden er korrekturlest
897
1355–1371. Stæderne i Norge.

ogsaa de øvrige Byer. Bergen bestod vel, strengt taget, ikke af mere end den ubetydelige Deel, der ligger paa Østsiden af Vaagen og i Vaagsbunden. Men fremme paa Holmen reiste sig en heel Klynge af store Pragtbygninger, Christkirken med Biskopsgaarden og Chorsbrødregaardene. Kongsgaarden, af hvis fordums Pragt der endnu ere anseelige Levninger, med Apostelkirken, formodentlig den skjønneste Spidsbue-Bygning i Landet, og Predikerklostret med Kirke; for dem, der sejlede ind til Staden, maatte disse Bygninger allerede i lang Afstand vise sig og give Staden et festligt, storartet Præg. Længer indad øjnede man Taarnene af de øvrige mange Kirker; paa Nordneset hævede det vidtløftige, og sikkert ogsaa prægtige Munkeliv Kloster sig med sin Kirke, og længer inde Jonsklostret saavelsom de anseelige Privatbygninger; indenfor Vaagsbunden var Nonneklostret, der vist ogsaa hørte til Stadens Pragtbygninger. Trods sin ringere Udstrækning og Folkemængde har Bergen saaledes dog maaskee i hine Tider nok seet vel saa anseelig ud, som nuomstunder[1]. Stavanger derimod er en af de Byer, som man maa antage mindst har forandret sit Udseende, thi af hvad der gav den sit Præg, Domkirken med Biskopsgaarden og de øvrige tilhørende Bygninger, staa idetmindste de to første endnu, og forøvrigt var Byen sikkert heel ubetydelig. Skien maa i hine Tider have haft et langt tarveligere Udseende end nu; thi hvad der nu især giver den sit meste Præg af Velstand og Driftighed, de lange Rækker af Sagbrug henover Øerne, vare da ej til, ligesaalidet som Øen mellem Gimsø og Byen kan have været beboet, da Øerne selv ikke, som nu, vare forbundne med Broer over Fosserne, men al Forbindelse mellem begge Sider af Elven hovedsagelig fandt Sted et godt Stykke ovenfor disse, til Vands, i Nærheden af den under Klostret hørende Hakasteins Kirke, hvorfor ogsaa dette Overfartssted kaldtes Hakasteins-Faret. Heller ikke er det sandsynligt, at Staden har udgjort stort mere end en eneste Gade fra Vest mod Øst, eller mellem Lunde og Bratsbergskleven langs Vejen, der førte fra Faret forbi Elvens nordligste Bugt op til Gaarden Bratsberg, fordum Dag Eilivssøns og Gregorius Dagssøns Odelssæde, nu, som det synes, Sysselmandens Residens, skjønt en betydelig Deel deraf vel ogsaa tilhørte Klostret. Denne paa Højden liggende Gaard med tilhørende Capel og formodentlig andre anseelige Bygninger har formodentlig i de Tider været det mest fremtrædende Sted af Byens Omgivelser, og dernæst Klostret paa den smukke Gimsø. Om Tunsberg maaskee i og for sig ikke i hine Tider var betydeligere end nu, saa maatte allerede her sterke, af flere

  1. Om de enkelte Gaardes og Kirkers Navne i Nidaroos og Bergen see Hist. geogr. Beskr. over Norge S. 33–41.