Næringsvej. – Om Sarpsborgs Tilstand vides saagodtsom intet. Betydelig kan Byen neppe have været; imidlertid nævnes dog tvende Kirker, Olafskirken og Nikolaskirken, og enkelte Gaarde med tilhørende Tomter. Den tilliggende Bymark eller Borgar-Gjerdet var deelt i flere Lykker; den meste Deel deraf laa, som det synes, under Olafskirken, men en Deel var allerede, som vi have seet, af Kong Haakon overladt Jon Hafthorssøn med den kongelige Gaard i Byen, der skjenkedes ham, og det øvrige, eller i allefald det meste deraf, tilbyttede Hr. Jon sig siden af Olafskirken mod Jordegods i Eidsbergs Sogn[1]. Om Kongehelle ikke havde et ringere og daarligere Udseende end hundrede Aar tidligere, saa det idetmindste ikke bedre ud, da der ikke findes Tegn til, at det var udvidet eller forskjønnet med en eneste anseelig Bygning. Derimod erfarer man, at Egnen om Baagahuus Slot var sterkt bebygget, navnlig den nordre Elvebred, eller den forrige Gaard Baage med sine mindre Afdelinger, Skyrbaage, Kalvsbaage o. fl., samt formodentlig ogsaa det gamle Solberg, som maa have ligget noget vestligere, nærmere Kongehelle. Saaledes stræbede Byen allerede nu, kan man sige, at nærme sig Slottet, under hvis Vern man maaskee følte sig tryggere, skjønt det dog ikke i 1368 kunde hindre de nederlandske Krigsfartøjer fra at anrette store Ødeleggelser her, endog paa selve Baagaholmen, lige under Borgens Mure[2]. Marstrand kan endnu i denne Tid blot have været ubetydelig, da den ikke engang havde en egen Sognekirke, men hjalp sig med Klosterkirken, og forresten sognede under den nærmeste Kirke paa Thjorn. Ellers tales der ved denne Tid ogsaa om andre Handelspladse i Norge, der endog besøgtes af Fremmede, hovedsageligt, som man maa antage, for den nu svagt begyndende Trælast-Udførsels Skyld. Saaledes nævnes Koparviken ved Dramns-Elvens Udløb i Dramns-Fjorden, hvilket maa betragtes som den første Begyndelse til Staden Drammen. Der findes Breve, som vise, at der her blev leveret Tømmer til fremmede Handelsmænd, og det er ikke usandsynligt, at disse endog selv bereiste de ovenfor liggende Egne for at slutte Handel med Bønderne om Leveringen af et vist Qvantum Trælast til Indskibning paa Ladepladsen[3]. Dette var idetmindste senere Tilfeldet i Thelemarken og de
- ↑ See Biskops Eysteins Jordebog fol. 199. Her heder det, hvor de Ejendomme opregnes, som tilhørte Olafskirken i Borg: „I Jadar i Eidsbergs Sogn 6 Ørers Bool, som gaves af Hr. Jon Hafthorssøn; dette fik Kirkeret Vederlag for Borgargjerde og Vestergaarden, hvori Kirken før ejede det halve“. Om Nicolaskirken heder det fol. 200, at den ejede en Lykke i Borgargjerdet, kaldet Peterslykken. Saaledes seer man, at Borgargjerdet var inddeelt i flere Lykker.
- ↑ S. ovf. S. 206. Jfr. ovf. S. 393.
- ↑ Allerede i 1340 omtales Koparviken som et Sted, hvor der udskibedes Tøm-
