først brugte et staaende Familienavn. Hidtil havde man ikke seet dette uden ved Ætten Dans eller Krøkedans, der nu var uddøet, eller som man idetmindste ikke hørte mere til; paa denne Tid derimod, som vi her have for os, finde vi højst fire eller fem Ætter med faste eller idetmindste hyppigt anvendt Tilnavn, nemlig Bolt, Darre, Rømer, Smør og Stumpe. Bolte-Ætten synes oprindeligt (s. o. S. 389) at have haft sit Hjem i det Throndhjemske, hvor den ovenfor nævnte Haakon Agmundssøn hørte hjemme; men en anden Linje af Ætten sees ogsaa at have haft sit Tilhold i Borgesyssel, hvor vi i Slutningen af det os foreliggende Tidsrum finde en Bergthor Kolbeinssøn Bolt, og hans Søn Agmund Bergthorssøn, der siden spillede en meget betydelig Rolle. Denne Linjes egentlig Odel og Ættegaard synes at have været Thumn, men den havde ogsaa store Ejendomme andensteds, navnlig paa Follo og i Oslo-Syssel. Da nu, som vi have seet, Hr. Agmund Guthormssøn, der i 1335 var Hirdstjore, boede paa Thumn, maa man antage, at ogsaa han hørte til den samme Ætt og Linje, hvad ogsaa Navnet „Agmund“, der saa hyppigt forekommer i denne Ætt, bestyrker. Bolternes stadige Vaabenmerke, som de førte i sit Segl, var et efter Længden tvedeelt Skjold med en halv Lilje til Højre og to Bjelker eller Sperrer til Venstre. Da nu dette Vaabenmerke ogsaa førtes af Alf Haraldssøn, der i Mai 1369 som Medlem af Rigsraadet deeltog i Underhandlingerne paa Baagahuus og i 1371 nævnes som en af Anførerne for den svenske Insurgenthær, men sidenefter optraadte som en af Norges fornemste Magnater, bliver det saagodtsom afgjort, at ogsaa han hørte til Bolternes Ætt, og det samme maa man vel ogsaa sige om den med ham samtidige Hallvard Alfssøn, der ejede Sundbu i Vaage i Gudbrandsdalen og var Sysselmand i dette Landskab, men om hvem det med Vished vides, at han havde Odelsret til Thumn[1]. Ættens egentlige Blomstringstid tilhører dog først det 15de Aarhundrede.
- ↑ At Hr. Agmund Guthormssøn boede paa Thumn, er ovenfor nævnt, S. 189 og 417, jvfr. Brev af 3die October 1353, Dipl. N. IV. 363. Af Biskop Eysteins Jordebog fem„ at han skjenkede 8 Markebool i søndre Henin paa Raumarike til Oslos Biskopsstol, 3 Ør. b. i Midbø i Hodals Sogn til Skedjuhovs Kirke i Viken, 1 Ør. b. i Kaatarud i Rygge til Rode Kirke i Borgesyssel, hele Gaarden Kolstad i Aalnes, 12 Ør. b. til Tune Kirke sammesteds, for Tiende, og at hans Arvinger skyldte Rode Kirke, til hvis Sogn han egentlig hørte, fire Aargange Tiende. Altsaa havde han Besiddelser i de nævnte Landskaber. Agmund Bergthorssøn nævnes allerførst, tilligemed Bergthor Kolbeinssøn, der formodentlig har været hans Fader, i 1370, paa Vaaler i Borgesyssel (Dipl. N. IV. 498); siden forekommer han meget ofte, som det i det følgende vil sees, og var en af Norges fornemste Mænd; hans egentlige Hovedsæde var Throndstad i Hudreim i Oslo Syssel, men omsider blev han Ejer af Thumn, der i nogen Tid synes at være kommen ud af Ætten; først fik han,
