tes som hans egentlige Hjem. Han var overordentlig riig paa Jordegods; foruden Stedje i Sogn, der sees at have været i hans Eje, besad eller erhvervede han ogsaa meget Jordegods i Søndhørdeland og Hardanger, foruden hvad han ogsaa havde paa Østlandet[1]. Vi have allerede seet, at han ved 1367 havde Syssel paa Hudreim, altsaa rimeligviis var Befalingsmand paa Akershuus og Sysselmand i Oslo Syssel, at han 1369 var Medlem af Rigsraadet og sendtes som Gesandt til Tydskland, samt derpaa deeltog i Stilstands-Underhandlingerne paa Baagahuus; nogle faa Aar senere var han Fehirde paa Tunsbergshuus og Sysselmand paa Vestfold; endelig, men sildigere end det Tidsrum, hvormed vi her beskjeftige os, var han i mange Aar lige til sin Død Sysselmand eller Hirdstjore i Skidusyssel[2]. Margrete Rømersdatter var forresten ikke hans første Hustru. Han havde tidligere været gift med en Ingegerd, der synes at have været en Datter af Hr. Knut Algøtssøn og Mæreta, St. Birgittas Datter, skjønt disse ogsaa havde en anden Datter af samme Navn, den bekjendte Ingegerd Knutsdatter, der blev opdraget hos Moderen sammen med Dronning Margrete og siden gik i Vadstena Kloster, hvor hun blev Abbedisse[3]. Maaskee var da Gautes Hustru Ingegerd en meget eldre Syster af Nonnen og død før dennes Fødsel, saa at hun blev opkaldt efter hende. Denne Forbindelse synes ogsaa at have skaffet ham Besiddelser i Vestergøtland, som han siden skjenkede til Vadstena Kloster. Om ham vil der i det Følgende blive handlet udførligere.
Det er muligt, at Rømer-Ætten ogsaa var besvogret med den
- ↑ Om Gaute Erikssøn, see det ovenciterede Sted tilligemed N. Samll. IV. 555.
- ↑ I Biskop Eysteins Jordebog fol. 32 staar der udtrykkeligt, at Hr. Gaute Erikssøn gav 8 Laupers Land i Berghuus i Hjuxebø i Saudehered (Grenland) for sin Hustru Margrete Reymarsdatters Gravsted ved Gimsø Kloster.
- ↑ Dette fremgaar af et Gavebrev til Vadstena Kloster, der findes i det svenske Rigsarchiv, udstedt af Gaute Erikssøn den 17de Juni 1387 paa Gimsø; han var altsaa allerede da Sysselmand i Skien. Han skjenker her det Gods i Vestergøtland, som Hr. Knut Algøtssøn havde sat ham i Pant, nemlig Vemsø, Litheem og Forhirde m. m., til Vadstena Kloster, i Sjælebod for sig selv, for sin første Hustru Ingegerd og hendes Moder Fru Mæreta Ulfsdatter, og for sin anden, da levende Hustru Margrete Rømersdatter. Fru Mæreta Ulfsdatter kan neppe være nogen anden end Knut Algøtssøns Hustru Mæreta, Datter af St. Birgitte: og Hr. Ulf Gudmarssøn. Herpaa tyder ogsaa den Forbindelse, hvori han endog ifølge selve dette Brev stod med Knut Algøtssøn. At den her nævnte Ingegerd ej kunde være Nonnen eller Abbedissen, fremgaar noksom deraf, at denne ikke døde førend 1412 (Diarium Vadstenense, Scr. R. Sv. I. S. 131). Forøvrigt er Forholdet dunkelt nok og bliver vel aldrig rigtigt opklaret.
