havde faaet i Landet[1]. Begge Parter, Biskopen og Haakon, forbandt sig edeligt til at overholde de Vilkaar, som disse 24 Herrer fastsatte, nemlig: at Biskopen skulde udbetale til Haakon paa Kongens Vegne 141 Nobler (Rosenobler) samt saa meget Smør, som Biskopen havde beslaglagt; Haakon skulde gjøre med disse Penge m. m., som han vilde og kunde svare for Kongen; de Mænd, som Biskopen havde ladet gribe og fængsle til Ransagelse af deres foregivne Forbrydelser, skulde .han udlevere til Haakon, saavelsom deres Gods og det Gods, Haakon selv ejede, hvad enten det var taget fra Lægmænd og Lærde baade i Orknøerne og Hjaltland, hvorimod Haakon og hans Mænd igjen skulde tilbagegive det Gods, de havde taget fra Biskopens Mænd; Biskopen og de fornemste Mænd i Orknøerne og Hjaltland skulde være først og fremst i alle Raad, vedkommende Kongen, Kirken og Almuen, efter Lov og Landsskik, og Biskopen skulde have gode indenlandske Mænd i Orknøerne og Hjaltland til at tjene sig, saaledes som andre Biskoper i Norges Rige. Biskopen og hans Mænd skulde frit og uhindret af Haakons Mænd nyde den kirkelige Jurisdiction, der tilkom dem, men hvis han eller de herefter forbrød sig mod Haakons Mænd eller omvendt, da skulde de bøde derfor efter Lov og Landsskik, uden at dette Forliig derved skulde ansees for brudt. Biskopen og hans Klerker, Lægmænd og Landboer skulde være skadesløse for Haakon og hans Mænd, og omvendt Haakons Mænd og Landboer for Biskopens. Biskopen og Haakon skulde være hinandens Venner i alle rette Erender, saa længe de levede, og den af dem, som brød Forliiget, skulde betale en Bod af 100 Pund Sterling og sende en Pilegrim til Rom. Forliigsacten blev udferdiget i to Exemplarer med den saakaldte Indentur. Heraf fremgaar tydeligt nok, at Biskopen og hans Tilhængere ej alene havde søgt at trænge Skoter ind i de indflydelsesrigeste Stillinger paa Øerne, til Skade for Nordmændene og deres Konge, og overhoved gaaet frem med megen Voldsomhed, men at de derhos ogsaa havde ligget i Privatfeide
- ↑ Dipl. N. I. 404. Det er ikke uden Interesse her at lære de 24 Herrers Navne at kjende; de vare: Sira William af Endnu, Archidiaconus, Sira Walter af Buchan, Chorsbroder i Orknø, Sira Jon Proktur, Sira Richard af Rolfsø, Sira Christen af Sum„ Sira Christen af Sands, Sira William Wood, – altsaa alle af skotsk Herkomst; dernæst Thomas Arland, Fergus af Ross, Henry Wiiiiamssøn, Jon af Orknø, William Storm, Jon af Bothwell, Jon Robertssøn, Adam af Inkre, Gudbrand Andressøn, Sigurd af Papley, Jon Sinclair, Patrick Calder, Duncan af Karinkors, Bod Skinner, William Irwine, Jon af Dunray, Olaf Skutt. Blandt disse 18 Lægmænd er der kun tvende, Gudbrand Andressøn og Olaf Skutt, som have utvetydigt norsk Navn, alle de øvrige have skotske.
