Ivar af Holm, hvis Tid var ude i 1357, men som ikke forlod Landet førend i 1358, fulgte fire Hirdstjorer, der ligesom han havde forpagtet Landet med dets Indtægter paa tre Aar, nemlig Arne Thordssøn og Andres Gislessøn for Øster- og Sønderlandet, og Jon Guthormssøn Skraaveiva samt Thorstein Eyjulfssøn for Vester- og Nordlandet. Disse fire vare indfødte Islendinger, og man havde maaskee derved troet at imødekomme Folkets indstændige Ønsker, men det viiste sig, at Landet var endnu mindre tjent hermed end ved at faa en Nordmand til Bestyrer, thi denne stod dog i Reglen udenfor Partierne, medens de islandske Hirdstjorer, selv forbundne med Partiernes Hoveder ved Slegtsskabs- og Venskabs-Baand, styrtede sig lige ind i Partistriden, ja endog feldede mod hinanden indbyrdes. De fire Hirdstjorer sejlede fra Norge i 1357, men Vinden førte Skibet til Hjaltland, hvor de maatte tilbringe Vintren og saaledes ikke kom til Island førend i 1358. Her blev der snart Urolighed og Forvirring. Saavidt man kan see, søgte Thorstein Eyjulfssøn, der selv hørte hjemme paa Urde i Svarvadardalen, at tilrive sig Eneherredømmet paa Nordlandet og at have ophidset Nordlendingerne mod sin Collega Jon Skraaveiva, der vistnok ogsaa var en daarlig Person, og alene under sit Vinterophold paa Hjaltland bar sig saa ilde ad, at „Hjaltlendingerne dømte ham til Norge under Kongens Miskund“[1]. Da Jon i 1359 kom til Nordlandet, samlede Nordlendingerne sig imod ham, 300 Mand sterke, ved Tveraa i Vesterhoop og tvang ham til at vende tilbage. J det følgende Aar forefaldt der paa selve Althinget et Slagsmaal mellem Arne Thordssøn og Jon Skraaveiva’s Mænd, hvorved flere af den førstes Parti bleve haardt saarede.
Til denne Forvirring kom nu ogsaa alvorlige Uroligheder inden Kirkens Omraade. Det er forhen nævnt, at Biskop Orm i Hole døde den 1ste November 1355, førend Biskop Gyrd af Skaalholt var kommen tilbage fra en Reise til Norge, saa at der om Vintren 1355–1356 ingen Biskop var tilstede i Landet. Den forhen omtalte Jon Erikssøn Skalle, der i 1343 ved en Fejltagelse var bleven indviet til Biskop paa Grønland, besluttede nu at legge sig ud for at faa Hole Biskopsstol. Vel var, som man maa antage, Biskop Arne paa Grønland død i 1349, og saaledes intet i Vejen for, at Jon kunde tiltræde denne Biskopsstol, men formodentlig havde han endnu ikke erfaret hiint Dødsfald og maatte vistnok ansee det ønskeligt snarest muligt at komme ud af den ubehagelige Mellemtilstand, hvori han nu befandt sig som indviet Biskop uden Biskopsdømme. Det lader endog til, at Erkebiskopen og Capitlet
- ↑ Isl. Ann. Udg. S. 293, Noten.
