Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/946

Denne siden er korrekturlest
928
Magnus Erikssøn og Haakon Magnussøn.


Det er allerede omtalt, hvorledes den pavelige Nuncius Guido de Cruce under sit Ophold i Norge 1364 ogsaa gjorde Anstalter til at faa allehaande Restancer, der skyldtes det pavelige Kammer, opkrævede ogsaa paa Island, idet han udnævnte den forrige Hirdstjore, Ivar af Holm, til Undercollector. Ivar ankom samme Aar og lod Pavebrevene, han medbragte, oplæse i Skaalholt, men man hører intet om, hvilken Fremgang Sagen havde[1]. Ivar forlod Island igjen 1369 og døde 1371, dersom Aarene ellers ere rigtigt angivne.

Til Biskop i Skaalholt i Thorarins Sted udvalgtes Oddgeir Thorsteinssøn, Chorsbroder ved Christkirken i Bergen. Han maa have været en af de mere anseede blandt sine Colleger, da han i August 1351 mødte som Fuldmægtig for Bergens Capitel ved Provincialconciliet i Nidaroos tilligemed Botulf Asbjørnssøn, der senere blev Biskop i Stavanger, (s. o. S. 549); derhos var han i flere Aar pavelig Undercollector (s. o. S. 681). Tiden for hans Ankomst til Island angives ligeledes forskjelligt, 1366, 1368, 1369, 1370; det første Aarstal er aabenbart det rette. Han synes at have hørt til de virksommere blandt Øens Biskoper og beklædede sit Embede temmelig længe, henved femten Aar, uagtet han vist allerede var en gammel Mand, da han kaldtes dertil.

Der var imidlertid Søgsmaal i Gang angaaende Striden paa Grund og Smid Andressøns Drab. Tylfter-Eder bleve aflagte derom paa Althinget 1367, men man erfarer ikke af hvad Indhold. Formodentlig var det i den Anledning og paa Grund af nogle kongelige Stevningsbreve,

    Brandssøns; Jon Skalles Udkomst 1358, Smid Andressøns 1360, Biskop Gyrds Død samme Aar, Forliigsprøven paa Hole 1361, Kampen paa Grund samme Aar, ligesom Biskop Jons Reise til Norge; Thorstein Eyjulfssøns Reise til Norge 1362, om dette ikke allerede skete 1361, og at han og de øvrige hensade et Aar paa Island. Biskop Thorarins Udkomst samme Aar. Thorsteins og Olafs Udkomst som Hirdstjorer 1363; Kong Haakons Hylding og Andres Gislessøns samt Orm Snorressons Udkomst 1366; saavidt man kan see, omtaler nemlig F disse Begivenheder under dette Aar, medens Flatøannalerne henfører Andres Gislessøns Udkomst til 1367. Enkelte Begivenheder anføres endog flere Aar for sildigt; saaledes Guido de Cruce-s Ankomst til Norge, der skete 1364, og Ivar Holms Komme til Island som Collector, der fandt Sted enten 1364 eller 1365 (s. o. S. 844) under 1369, da dog F, H og I have 1365, N 1364, ligesom Biskop Thorarins Død. 1364 er vel her det rette Aarstal for begge Dele. Dette sees bedst deraf, at Guido de Cruce omtales som „nyankommen“. Biskop Jons Romerreise henføres af de fleste til 1369, af nogle til 1370, af Flatøannalerne til 1371, hans Hjemkomst til 1370, 1371, 1372. Den rette Tid er vel 1369–70.

  1. Det var, som man tydeligt kan skjønne, i denne Anledning, at tvende Prester paa Hole den 15de Mai 1365 afgave Vidnesbyrd om, at Sexaarstienden fra dette Biskopsdømme forlængst var betalt, see Finn Jonssøns isl. Kirkehist. II. S. 195, jvfr. ovf. S. 179.