som oplæstes paa Hyldingsthinget 1366[1]. Hirdstjoren Andres Gislessøn saavelsom Thorstein Eyjulfssøn og flere reiste samme Aar over til Norge. Thorstein var hos Kongen, det siges ikke i hvilket Erende. Paa Tilbagereisen, i Mai 1368, var han saa uheldig at blive opsnappet af de tydske Krigsfartøjer, som just paa den Tid foruroligede Norges Kyster. Han blev ført som Fange til Lübeck, og holdtes der i strengt Fængsel indtil Olafsmesse. Han gav sig, fortælles der, et andet Navn, og bad til Gud og alle Helgener om Frelse, og virkelig blev han frigiven af Raadet i Lübeck. Men paa Tilbagevejen blev han atter fangen i Skaane af Hertug Henrik af Mecklenburg og bragt til Lund, dog skjenkede Kong Albrecht ham atter Friheden, idet han lod sine Mænd slippe ham løs i Nærheden af Vardberg. Den følgende Vaar, 1368, kom han tilbage til Island, beskikket til Lagmand over hele Landet. I 1370 beskikkedes en Vigfuus Jonssøn til Hirdstjore over hele Øen, men døde strax efter, førend han endnu havde forladt Norge. J hans Sted udnævntes da Hirdmanden Thorgaut Jonssøn, som vi allerede ovenfor have omtalt, og som formodentlig ikke kom ud førend i 1371, da han om Sommeren 1370 endnu var i Norge[2]. Det følgende Aar blev der holdt stort Thing i Spjaldhage i Eyjafjorden angaaende Smid Andressøns Drab, hvorved ogsaa mange Sønderlendinger vare tilstede, og endelig afsagdes der Dom i Sagen paa samme Aars Althing, hvorved det kjendtes for Ret, at Smids Drab kunde afsones med Pengebod og saaledes ikke var halsløs Gjerning[3].
- ↑ Ifølge lögsögumannatal &c. S. 67 lod Telt Paalssøn og Orm Snorressøn paa Althinget 1366 oplæse nogle Breve fra Kong Magnus, hvorved Flere stevnedes over til Norge, Arnamgn. Brevsaml. Fasc. 2, No. 15.
- ↑ Isl. Annal. S. 322. Her omtales Vigfuus Jonssøns Udnævnelse efter Thorgauts Ankomst, men da Thorgaut var i Embede indtil 1373, er det tydeligt, at Vigfuus maa have været udnævnt ser ham. Desuden tales der kun om Vigfuus’s Udnævnelse, men ikke om Thorgauts Ankomst, og hiin sættes udtrykkeligt i samme Aar som Kongesønnen Olafs Fødsel 1370, den skete altsaa i dette Aar. Da vi i Mai 1370 finde Thorgaut i Bergen (Dipl. N. II. 409), er det ej usandsynligt, at hiin ved denne Lejlighed har faaet sin Udnævnelse til Island, og at Vigfuus inden den Tid var død. Derfor er det sandsynligt, at Thorgaut allerede kan være kommen ud om Høsten 1370. Kun saa Linjer nedenfor har man i Udgaverne af Annalerne et andet Exempel paa, at en senere Begivenhed omtales for end en tidligere, idet Biskop Jacobs Indvielse til Biskop i Bergen omtales under 1372, og hans Formand Benedicts under 1373; men Benedict indviedes dog 1370 og Jacob 1372.
- ↑ Her staar: „Var Smidr urskurðaðr bótamaðr af Þorsteini Eyjulfssyni á alþingi“. Dette oversettes i udg. af Annalerne S. 325 saaledes, at Thorstein dømte Smid at kunne bødes, det vil sige kjendte for Ret, at hans Drab kunde afsones med Pengebod. Men da Thorstein selv havde været en af An-
